0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Spansk imam i fængsel for at opfordre til hustruvold

»Mænd bør slå deres hustru, hvis de er ulydige. Det skal ske med nænsom hånd og med en tynd stok for ikke at efterlade ar og mærker«, skrev en muslimsk præst i Spanien i en omstridt bog. Det koster ham 15 måneder bag tremmer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En spansk dommer har besluttet, at imamen i Fuengirola skal afsone en dom på 15 måneders fængsel for at opfordre mænd til at slå deres koner.

Dommeren mener ligesom anklageren, at den muslimske præst »udgør en social fare« med sit diskriminerende kvindesyn og sin anvisning på hustruvold.

Punktum med fængsel
Mohamed Kamal Mostafa, der har været imam i den spanske solkystby Fuengirola i en halv snes år, blev i januar idømt 15 måneders fængsel og en bøde på 17.000 kr. ved en domstol i Barcelona.

Han betalte omgående bøden. Afsoningen af straffen blev derimod udskudt, og det var ventet, at fængselsstraffen helt ville blive eftergivet, fordi den var under to år, og fordi imamen ikke tidligere er straffet.

Men nu har en dommer ved byretten i en anden retskreds i Barcelona besluttet, at han skal afsone sin straf. Og det kan kun provinsretten lave om på. Dermed bliver der sat punktum for den første sag om opfordring til hustruvold i Spanien.

Anmeldelse
Sagen startede for nogle år siden, da omkring 100 kvindeorganisationer gik sammen og anmeldte Kamal Mostafa for diskrimination og kønsracisme, fordi han i sin bog 'Kvinder i Islam' skrev, at »mænd bør slå deres hustruer, hvis de er ulydige«.

Men han opfordrede til, at det sker med nænsom hånd og helst med en tynd stok for ikke at efterlade ar og mærker.

Psykisk smerte
»Det er vigtigt, at man ikke slår på følsomme steder som ansigtet, brystet, maven eller hovedet. Slagene må heller ikke være for hårde, fordi formålet med afstraffelsen ikke er at ydmyge kvinden, men derimod at tilføre hende psykisk smerte«, skrev imamen i sin bog, som nu er trukket tilbage.

Et andet sted i sin bog skrev han, at »der i familien kun kan være én øverste autoritet til at løse konflikter og kaos, og det er manden«.

Kamal Mostafa, der har været medlem af bestyrelsen i Sammenslutningen af Religiøse Samfund i Spanien, har hele tiden forsvaret sine synspunkter med, at betragtningerne i bogen ikke er hans egne, men at de stammer fra Koranen.

Under retssagen har Koraneksperter afvist, at Profeten opfordrer til vold mod kvinden.

Religionsfrihed
Dommeren medgav, at den spanske forfatning taler om religionsfrihed, men, som han skrev i sin kendelse:

»Denne frihed kan aldrig bruges som påskud til at opfordre til hustruvold«.

Kamals advokat kaldte afgørelsen for »en rettergang mod islam«. Derimod var både de mange kvindegrupper, der havde anmeldt imamen, og Sammenslutning af Religiøse Samfund tilfredse:

»Sagen har skabt tvivl om imamens personlige meninger kan forveksles med islam«, sagde sammenslutningens formand til El Pais.

60 kvinder slået ihjel
Netop hustruvold er én af Spaniens store svøber. Alene i år er over 60 kvinder døde som følge af, at deres mænd har tærsket dem.

Til nytår træder en ny lov i kraft med hårdere straffe til mændog større beskyttelse for de voldsramte kvinder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu