0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Et år efter: Sverige var stærkere end frygten

Det bliver aldrig det samme igen, tænkte mange svenskere efter mordet på Anna Lindh. Debatten rasede om alt fra psykiatri til sikkerhed og udenrigspolitik. Men i dag, et år efter, har Sverige stadig ikke ændret sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det politiske liv er blevet lidt kedeligere uden den farverige Lindh. - Foto: Jessica Gow

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

11. september 2003 klokken 05.29 om morgenen døde den svenske udenrigsminister Anna Lindh.

Knivstukket til døde af den 24-årige Mijailo Mijailovic på varehuset NK i Stockholm. Sverige gik først i chok, men snart rasede debatten om, hvad der var gået galt.

To ministre slået ihjel i løbet af tyve år. Hvorfor gik Anna Lindh til NK uden livvagter? Og hvorfor blev en så psykisk labil og stofpåvirket mand som Mijailovic nægtet psykiatrisk behandling?

Større afstand, mere utryghed
Mange kommentatorer talte om, at Sverige risikerede at blive et mere lukket samfund. Afstanden mellem politikere og borgere ville vokse og utrygheden hos det svenske folk blive større.

En anden uro var, at den svenske udenrigspolitik ville miste en stor del af sin gennemslagskraft, når den langt blegere Laila Freivalds tog over som udenrigsminister.

I dag, et år senere, ligner det meste i Sverige sig selv.

Sverige 'mindre synlig'
Det politiske liv er blevet lidt kedeligere uden den farverige Lindh.

Fraværet af en værdig modstander og efterfølger til Persson kan tydeligt mærkes. Og jo. »Sverige er blevet mindre synlig i udenrigspolitikken«, siger Willy Silberstein, udenrigschef på Sveriges Radio til Politiken.

Mens Anna Lindh var en fuldblodspolitiker der brændte for sine visioner og for at sætte sine mærkesager på dagsordenen, så er Laila Freivalds en embedsmand, mener han.

»Samtidig er det stadigvæk Göran Persson, der trækker i trådene, og den svenske udenrigspolitik er stadigvæk meget traditionel«, siger Willy Silberstein.

»I dag ses Sverige mindre, for eksempel i EU-sammenhæng. Mens Lindh udtalte hård kritik mod Tyrkiet, har Freivalds slet ikke været synlig i den debat«.

Fortsat få livvagter
Sidste efterår fik sikkerhedspolitiet (SÄPO) hård kritik for, at Anna Lindh ikke var beskyttet af livvagter, kun fire dage før den euroafstemning, hvor Lindh stod i spidsen for regeringens kampagne.

Efter mordet iværksatte regeringen en udredning om livvagtsbeskyttelse, som stadigvæk ikke er færdig. Antallet af personer i den centrale statsledelse, der har livvagter, er ikke forøget siden mordet.

Kun ti nye livvagter er ansat i det forløbne år.

»Vi har cirka 85 livvagter i dag. Hvis vi skal kunne lave gode punktindsatser og udvide antallet af beskyttede personer til også at omfatte partilederne, har vi brug for 100 livvagter mere«, siger Margareta Linderoth, chef for SÄPO's sikkerhedsenhed, til nyhedsbureauet TT.

Men de fleste ministre vil helst slippe for livvagter. Ligesom Anna Lindh ønsker de at leve et almindeligt hverdagsliv.

»Det ville være en ideologisk umulighed for dem hurtigt at forsvinde i sorte luksusbiler eller tage en helikopter til arbejde«, siger Thomas Bull, docent i offentlig ret ved Uppsala Universitet, til Svenska Dagbladet.

Fokus på psykiatri
Den psykiatriske behandling eller rettere manglen på samme har været et hedt emne i det forgangne år. Regeringen har lavet en udredning, der kom med flere bud på forandringer, men der er ikke sket noget.

Syv af ti svenskere er bekymrede over samfundets evne til at håndtere psykisk syge, viser en meningsmåling foretaget af Krisberedskapsmyndigheten i Stockholm.

Og svenskerne har ifølge undersøgelsen heller ikke lært af historien. Man er ikke mere forberedt på næste store forfærdelige begivenhed.

Politiken.d