0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stadig håb for frigivelse af franske journalister

Der kommer fortsat optimistiske meldinger fra den franske regering om en snarlig løsladelse af de to journalister, der er taget som gidsler i Irak. Samtidig er en tyrkisk chauffør sat på fri fod.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De to franske journalister, der er taget som gidsler i Irak, kan være på vej til at blive løsladt. Det oplyser den franske forsvarsminister Michele Alliot-Marie, der samtidig understreger at situationen langt fra er løst.

»Alt hvad vi kan sige er at vi har troværdige indikationer på, at de (journalisterne, red.) er ved godt helbred, og at det er muligt at få dem løsladt«, siger hun ifølge Reuters.

Allerede i sidste uge var der positive rygter om at de to gidsler ville blive sat på fri fod i forbindelse med den muslimske fredagsbøn, og derfor tager forsvarsministeren også store forbehold.

»Dette land (Irak, red.) befinder sig i et komplet kaos, der betyder store vanskeligheder«, siger Michele Alliot-Marie.

Tidligere i dag blev en tyrkisk lastbilschauffør sat på fri fod i Irak, efter firmaet han var ansat i har besluttet at trække sig ud af landet.

Fordømmelse af kidnapning
Iraks Muslimske Hær, der har taget skylden for kidnapningen af de to franskmænd, har tidligere krævet at Frankrig skulle ophæve forbuddet mod tørklæder i skolerne, før gidslerne ville blive sat fri.

Frankrig nægtede at bøje sig og loven trådte i kraft torsdag.

Flere muslimske og arabiske organisationer og lande har fordømt kidnapningen.

De to journalister er begge garvede mellemøstenreportere og taler arabisk, blev bortført 20. august på vejen mellem Najaf og Bagdad.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere