0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Strejker lammer Bangladeshs hovedstad

Hovedstaden Dhaka i Bangladesh ligger øde hen, efter at oppostionspartiet har opfordret til generalstrejke efter weekendens granatangreb, der kostede 20 personer livet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Butikker og skoler er lukket over hele Bangladesh i dag, efter at landets største oppositionsparti har opfordret til generalstrejke i kølvandet på weekendens angreb med håndgranater i Dhaka, der dræbte 20 personer og sårede mere end 300.

Tidligt i morges døde den højtstående oppositionspolitiker Ivy Rahman, efter at være blevet alvorligt såret under angrebet.

Hovedstadens gader øde
Flere hundrede tilhængere af oppositionspartiet Awami Ligaen er på gaden i hovedstaden Dhaka i protest mod regeringen, og myndighederne har udkommanderet 5.000 politibetjente og soldater for at sikre roen i byen.

Gaderne i Dhaka ligger til morgen ifølge nyhedsbureauet AP øde hen bortset fra nogle få rickshaws. De studerende er blevet hjemme, fordi deres skoler er lukket, og få ansatte er mødt på arbejde på regeringskontorerne.

I aftes blev mindst 100 personer kvæstet i forbindelse med en strejke organiseret af Awami Ligaen, oplyser det nationale nyhedsbureau.

Håndgranater mod menneskemængden
Angrebet på Awami Ligaen hovedkvarter lørdag skete, netop som oppositionslederen Sheikh Hasina var gået på talerstolen. Ukendte gerningsmænd kastede adskillige håndgranater ind i menneskemængden foran hovedkvarteret.

Angrebet har udløst massedemonstrationer og uro over hele landet.

Regeringen under anklage
Ingen har påtaget sig skylden for angrebet, men Sheikh Hasina, som slap uskadt, har beskyldt premierminister Khaleda Zias regering for at stå bag.

»Vi vil ikke have flere døde. Denne undertrykkende regering må træde tilbage straks«, sagde Hasina i går.

Regeringen har afvist enhver forbindelse til angrebet, og premierministeren har bedt oppositionslederen om hjælp til 'at modstå den slags undergravende angreb'.

Regeringens embedsperiode udløber om to år.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere