0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Heftige kampe i Najaf

Den amerikanskledede styrke i den hellige by Najaf har indledt storoffensiven mod al-Sadr's milits. Byens gader genlyder af maskingeværild og granater fra kampvogne. Irakiske soldater ventes at skulle lede stormløbet mod byens shiamuslimske helligdom, Imam Ali-moskéen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Civil irakere flygter ud af Najaf, efter heftige kampe mellem oprørere og amerikanskledede styrker brød ud i morges. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tidligt i morges dansk tid er der udbrudt heftige kampe i den hellige, irakiske by, Najaf, hvor amerikanske styrker og militsfolk fra den oprørske præst al-Sadr's Imam Mahdi Hær har været i sammenstød den seneste uge.

Kampene foregår i nærheden af byens shiamuslimske gravplads, som er et af militsens hovedkvarterer i den gamle del af byen. Muqtada al-Sadr menes selv at opholde sig her.

Afgørende slag
Den amerikanskledede besættelsesstyrke bekendtgjorde i går, at den vil slå afgørende til mod militsen i byen.

En amerikansk officer i byen siger til det amerikanske nyhedsbureau AP, at det er det store slag mod militsen, som er indledt.

Kampvogne og maskingeværild
Beboere i byen vurderer overfor nyhedsbureauerne, at morgenens kampe er de mest intense, siden konflikten i Najaf brød ud i lys lue.

Til morgen genlyder gaderne af maskinegeværild og drøn fra granater fra kampvogne, forlyder det.

»Jeg tror, de har et anlæg til reproduktion derinde. Jeg tror, de kloner sig«, siger kaptajn Patrick McFall til AP i en slags anerkendelse af oprørernes vedholdenhed.

Angreb mod helligdom
Ved siden af militsens hovedkvarter på den gigantiske gravplads ligger Imam Ali-moskéen, som er et af de helligste steder i hele Irak for det shiamuslimske samfund.

Det er en almindelig antagelse, at et amerikansk angreb på selve moskéen, som ifølge amerikanerne bliver brugt af militsen under kampene, risikerer at udløse en grænseløs vrede vendt mod besættelsesstyrkerne og de irakiske styrker på amerikansk side.

USA: Ministerpræsident må acceptere angreb på moské
Det amerikanske militær sagde tidligere på ugen, at guvernøren i Najaf, Adnan Zorfi, har givet grønt lys for et stormløb mod moskéen.

Amerikanske militærkilder siger til nyhedsbureauet AP, at også den midlertidige irakiske ministerpræsident Ayad Allawi er nødt til acceptere angreb på selve moskéen.

Irakiske soldater i forreste linje
»Dagens aktioner skal fratage Sadr's styrker deres bevægelsesfrihed i (nabobyen) Kufa og Najaf, og meningen er at isolere dem i de moskéer, de bruger som baser«, siger brigadegeneral Erv Lessel, som er den næstkommanderende under aktionen i Najaf.

Det eventuelle stormløb mod moskéen i Najaf ventes at skulle udføres af irakiske soldater - hvoraf de fleste kun har modtaget nødtørftig militærtræning - for at undgå risikoen for at udløse vrede i hele det shiamuslimske samfund.

72 dræbt i det sydlige Irak
I den sydirakiske by Kut har 72 personer mistet livet i kampe det seneste døgn, oplyser de regionale sundhedsmyndigheder.

Oprørere skal have angrebet regeringsbygninger, militærbarakker, politistationer og rådhuset, men er blevet slået tilbage af irakiske styrker. Der er dræbte og sårede på begge sider.

»72 er dræbt og 148 personer er blevet såret det seneste
døgn«, siger generaldirektøren for sundhedsområdet i Wasit-provinsen, hvor Kut er hovedbyen.

Det amerikanske militær meddeler, at det er klar til at komme de irakiske styrker til undsætning. Desuden har de lokale byrådspolitikere forsøgt at skabe kontakt til de militante for at få en fredsaftale i stand.