0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fra skakverdensmester til eftersøgt landflygtig

Den tidligere verdensmester i skak Bobby Fischer er på flugt fra de amerikanske myndigheder. De vil retsforfølge ham for at have brudt sanktionerne mod Jugoslavien i 1992, da han vandt i en turnering mod ærkerivalen Spasskij i Beograd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bobby Fischer i sine stormagtsdage ved skatbrædtet. Nu risikerer han 10 års fængsel og en bøde på 1,6 mio. kr. Foto: RFS/APA!

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Året er 1972. Stedet Reykjavik. Den kolde krig er på frysepunktet, da det 29-årige amerikanske skakgeni Bobby Fischer møder den russiske verdensmester Boris Spasskij ved det ternede bræt i den islandske hovedstad.

Det bliver til en hidsig og overraskende duel, der ender med sejr til Fischer i, hvad de vestlige medier kalder 'århundredets tvekamp'.

Opgøret var et stærkt symbol på magtbalancen mellem Øst og Vest, og med Fischers sejr brød en amerikaner den sovjetiske skakdominans for første gang siden Anden Verdenskrig.

Bobby Fischer splintrede den sovjetiske nationalstolthed i en kamp, der lagde grunden til skakbrættets triumf som metafor for klodens geopolitiske magtforhold, og ved sin hjemkomst fik den 30-årige verdensmester overrakt bynøglerne til New York under stor pomp og staffage.

Krav om udlevering
32 år efter er Fischer igen på forsiden af aviserne. Denne gang ikke i rollen som verdensmester, men som en desperat landflygtig, der farer verden rundt for at undslippe en amerikansk arrestordre. For tiden opholder han sig i Japan, hvor han blev holdt tilbage for at rejse på et ugyldigt pas, og her har han søgt politisk asyl for at undgå at blive udleveret til USA.

De amerikanske myndigheder kræver ham udleveret, fordi han har overtrådt de internationale sanktioner mod Jugoslavien.

I 1992 kastede Fischer sig ud i et symbolsk skakopgør med sin ærkerival Spasskij i Beograd - netop som det internationale samfund havde indført sanktioner mod Jugoslavien på grund af borgerkrigen.

Inden kampen forbød de amerikanske myndigheder Fischer at deltage i matchen, men han svarede igen ved at spytte på den skriftlige advarsel, han havde modtaget fra den amerikanske regering. Fischer anerkendte ikke hverken Verdensskakforbundet FIDE eller FN og dets ret til at indføre sanktioner mod Jugoslavien.

Anatoly Karpov havde 'stjålet' verdensmestertitlen fra den amerikanske skakmester i 1975 (da Fischer nægtede at møde op til turneringen, fordi hans afsindige krav til belysning og indretning af turneringssalen ikke blev efterkommet).

Og Fischer så holmgangen i 1992 mod Boris Spasskij som en kærkommen lejlighed til at få genoprejsning for 1975 og samtidig inkassere præmiesummen på næsten 30 mio. kr.

Så han lod hånt om sanktioner og advarsler, tog til Beograd, tørrede sin gamle fjende, stak præmien i lommen og gik herefter under jorden.

Paranoid excentriker
Fischers strategiske skakgeni og evne til at forudse modstanderens træk førte allerede i 1970'erne en lang række problematiske og krævende idiosynkrasier med sig.

Han kunne udelukkende spille på et skakbræt med en bestemt kulør, insisterede på at medbringe sin egen stol og var ekstremt både lyd- og lysfølsom.

Således endte opgøret i Reykjavik i 1972 i et aflukket rum uden publikum, efter at Fischer havde klaget over, at larmen fra de tv-kameraer, der skulle forevige matchen, ødelagde hans koncentration. (I 1992 skal han sågar have klaget over længden på springerens næse).

Siden er hans excentriske manier kammet over i vrangforestillinger og antisemitisk konspirationsparanoia.

Hans personlige deroute har ført ham ind og ud af dommedagssekten Worldwide Church of God, og han har kastet sin kærlighed på racistisk og antisemitisk litteratur - selv om både hans mor og far var jøder fra Brooklyn.

Holocaustfornægter
På internettet har han taget kampen op mod »den globale jødiske sammensværgelse«, og det »jødiskkontrollerede USA«, der står bag et komplot, hvis mål er at ødelægge hans liv og i øvrigt kontrollere resten af verden.

Derfor ser han gerne »USA udslettet«, som han sagde til en filippinsk radiostation efter 11. september 2001.

Han har samtidig meldt sig und