0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA: Koalitionen afviser gidseltageres krav

Den multinationale militærkoalition i Irak har vedtaget en erklæring om ikke at komme med flere indrømmelser til bortførere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Irak-koalitionen er færdig med at lade sig presse til flere indrømmelser i de mange gidselsager, som præger Irak i disse måneder.

Det er den klare besked som Den multinationale militærkoalition i Irak, ifølge USA, har vedtaget og nu sender til gidseltagerne.

Initiativet kommer efter at en af koalitionspartnerne, Filippinerne, har trukket sine soldater hjem fra Irak for at få frigivet et gidsel.

Erklæringen støttes af de øvrige medlemmer af koalitionen, erklærer USA.

»Vi er af den forståelse, at indrømmelser til terrorister blot vil udsætte alle medlemmer af den multinationale koalition i fare, ligesåvel som andre lande, der bidrager til genopbygningen af og giver humanitær assistance i Irak,« hedder det i erklæringen.

Tyrkisk firma bøjede sig
Men aftalen i koalitionen kan ikke hindre at lokale gidseltagere kan presse udenlandske firmaer til bøje sig. Onsdag måtte tyrkiske transportfirmaer trække sig ud af Irak efter at gidseltagere truede med at henrette to tyrkere.

Al-Jazeera tv rapporterede, at en gruppe, der er knyttet til den militante jordaner Abu Musab al-Zarqawi, som USA beskylder for at samarbejde med al-Qaeda, har løsladt de to tyrkiske chauffører, fordi deres arbejdsgiver havde indvilget i at indstille arbejdet i Irak.

Den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül bekræftede løsladelsen.

Gidseltagerne truede med at skære halsen over på de to inden for 48 timer med mindre, transportfirmaerne trak sig ud af Irak. Virksomhederne bøjede sig for truslerne for at redde deres medarbejderes liv.

Til gengæld slap fire jordanske gidsler ud af den samme knibe ved at blive befriet af lokale irakere. Gidslerne som også var lastbilchauffører blev befriet efter at en gruppe bevæbnede irakere sent tirsdag aften stormede gidseltagernes gemmested i et hus i Fallujah uden at løsne et skud.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere