0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Krav om sanktioner mod Israel

Med støtte fra den arabiske verden kræver den palæstinensiske ledelse, at FN indfører sanktioner mod Israel. Det sker, fordi Israel ignorerer en FN-resolution, der kræver den omstridte sikkerhedsmur på Vestbredden væk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Muren er sine steder otte meter høj. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den palæstinensiske ledelse opfordrer FN til at indføre sanktioner mod Israel.

Det sker, efter at den jødiske stat har erklæret, at den ikke accepterer en ny FN-resolution, der kræver, at den omstridte sikkerhedsmur på Vestbredden skal rives ned.

»FN's Sikkerhedsråd må nu tage de nødvendige skridt for at sikre, at resolutionen bliver ført ud i livet«, siger Nabil Abu Rdainah, talsmand for palæstinenserleder Yassir Arafat.

150 lande stemte for
FN har med overvældende flertal vedtaget en resolution, der i skarpe vendinger opfordrer Israel til at fjerne muren. Kun USA, Israel og Australien samt lilleputnationerne Marshall-øerne, Mikronesien og Palau stemte imod.

10 undlod at stemme, mens 150 lande - deriblandt samtlige 25 EU-lande - vendte tommelfingeren opad. Nabil Abu Rdainah ser den ny resolution som »en sejr for det palæstinensiske folk«. Men Israel har valgt at ignorere budskabet fra FN.

»Byggeriet af hegnet fortsætter«, siger Raanan Gissin, en højtstående rådgiver for regeringschef Ariel Sharon.

Skal stoppe terror
Israel kalder projektet et værn, der skal forhindre, at militante palæstinensere rejser til Israel og udfører terroraktioner.

Palæstinenserne fordømmer byggeriet som et israelsk forsøg på at tilrane sig mere land - land, som palæstinenserne regner med at få kontrol over i en fremtidig suveræn stat.

Den Internationale Domstol i Haag har kendt muren ulovlig, fordi den adskiller tusindvis af palæstinensere fra deres marker og arbejdspladser.

Støtte fra Egypten
Fra den arabiske verden er der opbakning til det palæstinensiske krav. Egyptens udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit opfordrer FN til at følge resolutionen op med sanktioner, der tvinger Israel til at fjerne muren.

En FN-resolution har ingen juridisk vægt, men er et vink med en vognstang til Israel. Kun de 15 lande i Sikkerhedsrådet kan indføre sanktioner. USA har vetoret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu