0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bush lover Saddam retfærdig sag

Det Hvide Hus siger, at det er sikker på, at Saddam Hussein vil få en retfærdig retssag. Husseins beskyldninger om, at Bush er den virkelige forbryder, fejes til side. Samtidig viste militante ekstremister i morges, at kampen om Irak endnu ikke er slut.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

USA' regering er sikker på, at Saddam Hussein vil få en retfærdig retssag. I går sagde Hussein selv, at hele retssagen var et skuespil. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den amerikanske regering holder tilsyneladende lav profil med hensyn til retssagen mod Saddam Hussein og 11 af hans nærmeste medarbejdere.

Ved retten sagde Saddam Hussein, at hele retssagen mod ham var et teater, og at den virkelige forbryder var USA's præsident George W. Bush, der uden sanktion fra det internationale samfund invaderede Irak.

Talsmænd for den amerikanske regering fejer fuldstændigt den irakiske ex-diktators beskyldninger til side og siger, at man er sikker på, at Saddam Hussein vil få en retfærdig retssag.

Ingen kommentarer fra Bush
USA's præsident George W. Bush nævnte ifølge Reuters på to pressemøder i går ikke Saddam Hussein med et eneste ord på trods af Husseins påstand om, at Bush var den virkelige forbryder.

En talsmand fra Det Hvide Hus påpeger, at Saddam Hussein vil sige alle mulige ting under retssagen, men at det, man skal glæde sig over, er at ex-diktatoren og hans medarbejdere nu står til regnskab over for det irakiske folk ved en irakisk domstol.

»Saddam Hussein vil nu stå over for den retfærdighed, som han nægtede det irakiske folk, inklusive Hundereder af tusinder af irakere, som var ofre for hans brutalitet«, siger talsmanden.

Retfærdig rettssag?
Flere af Saddam Husseins advokater har i den seneste tid sagt, at de er blevet nægtet adgang til deres klient. Og Saddam Hussein havde da heller ikke nogen advokat ved sin side i går, da han blev oplyst om de foreløbige anklager imod ham.

Manglen på juridisk bistand fik i går flere juridiske eksperter til at rynke på brynene, men den amerikanske regering mener ikke, at der er nogen grund til at være bekymret.

»Jeg er sikker på, at irakerne er opsat på det, (at retssagen skal være retfærdig, red.) og at alle anerkender, at denne proces og dens konklusion skal være gennemskuelig og retfærdig«, siger talsmanden fra Det Hvide Hus.

Uro i Bagdad
Starten på retsopgøret med Saddam Hussein og hans medarbejdere har dog tilsyneladende ikke lagt en dæmpåer på de oprørere og ekstremister, der bekæmper den nye irakiske regering og koalitionsstyrkerne i landet.

I morges ramte indtil flere raketter, affyret fra en ombygget bus, hotel Sheraton og Palestine i Iraks hovedstad Bagdad. De to hoteller beboes hovedsageligt af vesterlændinge.

De foreløbige rapporter siger, at tre mennesker blev hårdt kvæstet eller dræbt ved angrebet.