0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Amerikanske soldater anklaget for dødsvold

Fire amerikanske soldater er blevet tiltalt for at have skubbet en iraker ud fra en bro, så han druknede. De risikerer fængsel i 26 år, hvis de bliver dømt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske hær har rejst tiltale mod fire soldater, tre af dem for dødsvold for at have druknet en irakisk fange, som blev skubbet ud fra en bro. En højtstående general kritiserede det amerikanske militærs fangepolitik, oplyser myndighederne.

Soldaterne, der 3. januar var på patrulje i nærheden af byen Samarra 100 kilometer nord for Bagdad, skubbede ved nattetid to irakere ud fra en bro og ned i floden Tigris efter at have pågrebet dem for overtrædelse af udgangsforbuddet, sagde myndighederne. En af irakerne druknede, mens den anden fik bjærget sig op på land.

Flere sager om mishandling
Sagen dukkede op i forbindelse med afsløringer af mishandling af krigsfanger i Irak, Afghanistan og på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba.

Den 24-årige løjtnant Jack Saville og den 33-årige sergeant Tracy Perkin blev 7. juni tiltalt for dødsvold, angreb, sammensværgelse, falsk vidneudsagn og forhindring af rettens arbejde. Saville står til 26 års fængsel og Perkins op til 26 1/2 år, hvis de bliver dømt.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere