0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Russisk politi stormer Yukos

Politiet stormer hovedkontoret for Ruslands næststørste olieproducent Yukos. Det sker for at tage kontrol over virksomheden, der er centrum for en stor finansskandale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Yukos' hovedkvarter ligger i Moskva. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Russisk politi har stormet den bygning i det centrale Moskva, hvor landets næststørste olieselskab, Yukos, holder til. Det oplyser en talsmand for selskabet, skriver nyhedsbureauerne.

»OMON (politiets specialstyrker, red.) ankom og er ved at overtage vore centrale kontorer«, siger talsmand for Yukos, Aleksander Sjadrin og tilføjer, at medarbejderne ikke modsætter sig politiets aktion.

Selskabets konti er indefrosset
Det sker, efter at Yukos har meddelt, at selskabet kan blive tvunget til at stoppe sin produktion og eksport af olie, fordi en domstol forleden opretholdt en tidligere dom om at fastfryse alle selskabets bankkontoer.

Yokus har ifølge Reuters meddelt, at olieproduktionen kan stoppe allerede i dag, efter at myndighederne har konfiskeret virksomhedernes servere.

Flere økonomiske iagttagere forudser, at selskabet bliver tvunget i konkurs og opløst, medmindre myndighederne løsner grebet om selskabet.

Yukos har været i store finansielle vanskeligheder siden oktober i fjor, da den største aktieejer, Mikhail Khodorkovskij, blev anholdt og fængslet anklaget for skatteunddragelse og svindel i 1990'erne. Fængslingen ses af mange som et forsøg på at forhindre Ruslands rigeste mand i at få politisk indflydelse.

Skattegæld på 20 milliarder
Torsdag blev krisen akut, da det russiske skattevæsen krævede, at Yukos inden fem dage skulle betale en skattegæld på cirka 20 milliarder kroner for 2000. Desuden var der rapporter om, at skattemyndighederne har krævet et lignende beløb for 2001.

Ruslands regering har sagt, at den ingen planer har om at nationalisere Yukos eller nogle af de andre industrigiganter, som er kommet på private hænder gennem 1990'erne.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme