0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rumsfeld godkendte brutale forhørsmetoder

Nye dokumenter viser, at USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, godkendte brutale forhørsteknikker over for fangerne på Guantanamo. Blandt de godkendte metoder var bl.a. at afklæde fangerne, sætte dem i stressende positioner og forskrække dem med hunde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

USA's forsvarsminister godkendte brutale forhørsmetoder af mistænkte al-Qaeda-krigere helt tilbage i 2002, men annullerede senere godkendelsen. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, godkendte ifølge nyligt frigivne papirer, at amerikanske soldater udsatte fanger på Guantanamo-basen på Cuba for brutale forhørsmetoder.

Metoderne blev godkendt helt tilbage i december 2002, men godkendelsen blev efter nogle uger annulleret.

Hemmelige papirer frigivet
De nye oplysninger kommer frem, efter at Bush-administrationen er blevet stærkt kritiseret for skandalen om amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger Abu Ghraib-fængslet.

Men ifølge BBC News viser de nye dokumenter meget lidt om forholdene i Abu Ghraib, men fortæller til gengæld om de metoder, der er blevet brugt på den amerikanske base på Cuba.

Godkendelse af brutale forhørsmetoder
De frigivne - tidligere hemmelige papirer - viser, at forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i december 2002 godkendte en række brutale metoder til forhør af al-Qaeda-mistænkte på Guantanamo.

Rumsfeld annullerede dog få uger senere godkendelsen af metoderne, fordi hærens egne advokater mente, at metoderne gik for langt. I april 2003 godkendte Rumsfeld derfor en række noget mindre aggressive forhørsmetoder.

Brug af hunde og afklædning
De af Rumsfeld godkendte metoder inkluderede at tvinge fanger til at stå op i helt op til fire timer, forhør af op til 20 timers varighed, samt isolation i op til 30 dage ad gangen.

Rumsfeld godkendte også tvangsbarbering af ansigtshår, afklædning af fanger, samt brugen af hunde til at forskrække fangerne.

Forhørstaktikkerne er yderst interessante, da de senere brugtes i Abu Ghraib-faængslet i Irak på et tidspunkt, hvor Rumsfeld ellers tilsyneladende skulle have annulleret godkendelsen af metoderne.

Bush:Jeg har aldrig givet ordre til tortur
Bush-administrationen har frigivet hundredevis af hemmelige papirer, som ifølge administrationen viser, at forhørsmetoderne på Cuba ikke var tortur.

'Jeg har aldrig givet ordre til tortur, og jeg vil aldrig give ordre til tortur', siger præsident George W. Bush ifølge BBC.

Den demokratiske opposition kritiserer dog skarpt Bush-administrationen, som de mener, forsøger at aflede opmærksomheden fra Abu Ghraib-skandalen med papirer om Guantanamo.