0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den israelske hær trækker sig fra kampzone i Gaza

Den israelske hær har trukket sig fra Tel Sultan-området i flygtningelejren Rafah i den sydlige del af Gazastriben, hvor Israel har gennemført en voldsom og stærkt kritiseret operation. Den israelske justitsminister truer samtidig med at forlade regeringen. 'Til sidst er der ingen, der vil tale med os', siger justitsministeren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En palæstinensisk kvinde sidder i sporet efter en israelsk bulldozer, der har ødelagt hendes hjem i Tel Sultan-området af flygtningelejren i Rafah. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den israelske hær har til morgen trukket sig fra Tel Sultan-området af flygtningelejren Rafah i den sydlige del af Gazastriben, skriver den israelske avis Ha'aretz Online med den israelske radio som kilde.

Tilbagetrækningen sker bl.a. for at 'forbedre forholdene for palæstinenserne', hedder det.

Mindst 43 dræbt
Den israelske hær fortsætter belejringen af andre dele af lejren, bl.a. Brazil-området, hvor de israelske soldater leder efter underjordiske gange, der ifølge Israel benyttes til våbensmugling.

Det internationale pres på Israel har været stigende under den israelske 'Operation Regnbue' i flygtningelejren. Operationen blev indledt tirsdag i sidste uge, og mindst 43 palæstinensere har mistet livet under den israelske fremrykning.

Kritik af nedrivninger
De internationale protester har især været rettet mod den israelske ødelæggelse af et tocifret antal hjem i lejren, ligesom beskydningen af en fredelig demonstration har vakt harme i det internationale samfund.

Også USA har i sjældent kontante vendinger kritiseret 'Operation Regnbue'.

Strid om dødstal
Den israelske hær siger, at omkring 100 palæstinensere er blevet tilbageholdt under aktionen, og at 'kun' seks af de 43 dræbte var civile.

Den påstand modsiges af menneskeretsarbejdere i området, der siger, at kun 12 af de dræbte var bevæbnede.

Justitsminister truer
Også internt i den israelske regering har 'Operation Regnbue' givet anledning til kritik.

Justitsminister Lapid siger, at hans Shinui-parti vil overveje at forlade Sharons regering, hvis hærens ødelæggelser eller nedrivninger af palæstinensiske hjem fortsætter.

»Det er ikke humant, det er ikke jødisk, og det gør os stor skade«, siger Lapid.

'Ingen vil tale med os'
»Til sidst bliver vi sparket ud af FN, de ansvarlige vil blive stillet for den internationale domstol i Haag, og ingen vil have noget med os at gøre«, forudser Lapid.

Han har provokeret med bemærkninger om, at han er blevet mindet om sin bedstemor, der forsvandt under Holocaust, da han så billeder af en ældre, palæstinensisk kvinde, der ledte efter sin medicin i ruinerne af et hus.

Hans ord har virket som en rød klud på den israelske offentlighed, hvor bemærkningen er blevet udlagt som en sammenligning mellem den israelske hær og nazisterne.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere