0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Privat bryllupsvideo modsiger amerikanerne

Irakere hævder, at amerikanske kampfly bombede et bryllup og dræbte 42 civile irakere. Amerikanerne siger, at angrebet var rettet mod bevæbnede oprørere, og at de ikke har fundet nogen tegn på en bryllupsfest. Nu offentliggør AP videoklip, der tilsyneladende giver irakerne medhold.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Private billeder fra bryllupsfesten i Mogr el-Deeb, som angiveligt blev bombet af amerikanske kampfly. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Videofilmningen af en irakisk bryllupsfest modsiger de amerikanske styrker i Irak.

Associated Press Television News har offentliggjort private videooptagelser fra en bryllupsfest i Irak forleden, der angiveligt blev bombet af amerikanske kampfly, hvilket kostede 42 mennesker livet.

Videoen er endnu ikke blevet bekræftet som ægte. Den viser billeder af glade bryllupsgæster, der danser i farvestrålende tøj, men amerikanerne hævder, at de ikke har fundet nogen tegn på, at der skulle have været afholdt en bryllupsfest på det bombede sted.

Sang og dans, børn og gamle
De private bryllupsoptagelser viser bruden iført hvid brudekjole og slør, da hun ankommer til festen i Mogr el-Deeb tæt ved den syriske grænse. Der er sang og dans, der er børn og gamle, musikere og en kameramand hyret til at forevige den glædelige begivenhed.

Men talsmanden for de amerikanske styrker i Irak siger, at målet var at ramme bevæbnede oprørere.

»Der var ingen tegn på et bryllup: Ingen dekorationer, ingen fundne musikinstrumenter, ingen store mængder af mad eller rester, som man kunne forvente efter en stor bryllupsfest. Der kan have været en eller form for festlighed. Onde mennesker holder også fester«, siger brigadegeneral Mark Kimmit ifølge AP.

Videooptagelser modsiger amerikanske påstande
Men de amerikanske påstande bliver modsagt af videooptagelserne.

Ud over de private billeder har AP besøgt stedet dagen efter angrebet og filmet stedet. På deres billeder kan man se dele af musikinstrumenter, potter og pander, samt farverige lagener viklet rundt om det udbombede telt.

AP-journalisterne talte med overlevende vidner dagen efter, og journalisterne har identificeret flere af vidnerne på de private bryllupsoptagelser.

Den private video viser billeder af en række hvide ladvogne, som eskorterer brudens bil ved ankomsten. De er pyntet med farverige bånd, og de ankommer til bryllupsteltet ved lyden af skydevåben, der bliver affyret op i luften. Det er et traditionelt ritual, skriver BBC Online.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere