0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

34 dræbt under kampe i Najaf

Kampe mellem amerikanske soldater og en shiamuslimsk milits har kostet mindst 34 livet og såret endnu flere. USA angriber positioner i Najaf og Kufa med kampvogne, landtropper og fly. Mange af ofrene er civile.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Mange af de sårede på hospitalet i Najaf er civile. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

34 personer er blevet dræbt under voldsomme kampe mellem amerikanske soldater og shiamuslimske oprørere i byerne Kufa og Najaf.

37 sårede er bragt til hospitalet i Najaf. Mange af de sårede og dræbte er civile, oplyser hospitalspersonale til nyhedsbureauerne. Der er ikke rapporter om amerikanske tab.

Alene 20 blev dræbt under et angreb på en moské i den hellige by.

Angreb med kampvogne, landtropper og fly
Kampene begyndte i nat og er fortsat søndag. Oprørerne er medlemmer af den milits på 2.000 mand, som den rabiate shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr råder over.

Al-Sadrs milits indledte et oprør for en måned siden og har i flere perioder kontrolleret store dele af byer syd for hovedstaden Bagdad.

Amerikanske kampvogne, landtropper og kampfly indledte offensiven som svar på et tilbud om våbenhvile fra præsten.

USA kræver, at al-Sadr overgiver sig betingelsesløst og opløser sin milits. Al-Sadr er eftersøgt for drab.

Al-Sadr skaber vrede
Amerikanske befalingsmænd afviser, at de skaber had ved at bombe hellige bygninger og slår fast, at soldater vil angribe moskéer, så længe oprørere bruger dem som tilflugtssteder.

Al-Sadr, der stammer fra en respekteret præstefamilie, har skabt vrede blandt shiamuslimske magthavere, fordi han bruger moskéer og gravpladser som udgangspunkt for angreb på koalitionens soldater.