0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Soldatens far: »Det her er blevet blæst ud af proportioner«

Den kvindelige soldat, der grinende poserer på flere billeder med irakiske fanger i ydmygende stillinger, bakkes op af sine forældre. De tror ikke, at Lynndie England har mishandlet fanger, og de mener ikke, at hun får en fair behandling af den amerikanske hær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lynndie Englands forældre beretter, at Lynndie har bedt om juridisk hjælp siden januar, men at hun ikke har fået den. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den 21-årige kvindelige soldat af reserven, Lynndie England, er blevet den måske mest synlige figur i skandalen om mishandling af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet: en lille soldat i T-shirt, der med triumferende, løftede tommelfingre smiler, peger og poserer foran kameraet sammen med nøgne, ydmygede irakiske indsatte i fængslet.

Moderen, Terrie England, der stadig venter på at få at vide, om der bliver rejst sigtelse mod datteren, har set billederne uudholdeligt mange gange, skriver avisen The Baltimore Sun.

»Det er hele tiden i nyhederne, men vi hører ikke noget nyt. De bliver bare ved og ved med at vise billederne. Hvor mange gange skal jeg se de billeder?«, spørger hun.

Lynndie Englands forældre beretter, at Lynndie har bedt om juridisk hjælp siden januar, men at hun ikke har fået den.

Den seneste måned har Lynndie opholdt sig på militærbasen i Fort Bragg i North Carolina og ventet på at få besked om, hvilke sigtelser der vil blive rejst mod hende for - med forældrenes ord - at have opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - og blive fotograferet.

Forældrene er overbevist om, at datteren ikke har deltaget i nogen afhøringer, at hun ikke har været med til at mishandle fangerne, og at hun ikke får en fair behandling af den hær, som hun elsker.

De har ikke set hende siden lige før jul, da hun var hjemme på orlov. Hun var syg og træt, hostede fælt og havde tabt over ti kilo siden afrejsen til Irak. Lynndie sov det meste af tiden, fortæller forældrene til avisen.

Omvendt Jessica Lynch
Lynndie Englands forældre mener, at deres datters skæbne kan sammenlignes med det, der overgik menig Jessica Lynch, men med omvendt fortegn.

Begge piger kommer fra små, økonomisk stagnerede byer i West Virginia, begge gik ind i hæren efter gymnasiet med håb om at avancere og få set noget af verden, og begge havnede i situationer, der krævede langt, langt mere end jobbene som del af henholdsvis forsyningstropperne og en administrativ styrke.

»Ligesom det var tilfældet med Lynch, er det her blevet blæst ud af proportioner«, siger Lynndies far, Kenneth Lynndie.

»Det er bare negativt i stedet for positivt«.

Papirnusser
Kort efter offentliggørelsen af billederne fra Abu Ghraib-fængslet talte Terrie England i telefon med datteren, mens hun så fjernsyn.

»Du er på alle kanaler«, sagde moderen. »Dér er du, og dér er en nøgen iraker, og dér står du med løftede tommelfingre«.

»Jeg kan simpelthen ikke fatte det«, lød svaret.

»Det var egentlig ikke meningen, at hun skulle have med fangerne at gøre. Hun var ansat som papirnusser. Om aftenen gik hun tværs over fængselsgården og kiggede til sine venner. Det var dem, der stod for afhøringerne«, siger Lynndies far.

»De fik at vide, at de måtte gøre, hvad der var nødvendigt for at få oplysninger ud af fangerne. Jeg ved ikke, om det var CIA eller MI (militærets efterretningstjeneste, red.) Lynndie nævnede, men det er i hvert fald ikke dem, der tager skraldet for det, der er sket«, tilføjer moderen.

Hendes familie afventer også stadig den videre udvikling i sagen. De fortæller, at de kun har fået opmuntrende tilkendegivelser fra deres venner, men at de godt er klar over, at der cirkulerer »hadefulde« kommentarer om deres datter og andre mistænkte på internettet.

»Der er måske nogen, der tror, at jeg skammer mig over hende«, siger Lynndies mor. »Det gør jeg ikke. Jeg er stolt af min datter«.