0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Embedsmænd bider fra sig under høring

Tidligere sikkerheds- og terrorrådgiver Richard Clarke fortsætter under kommissionsafhøringer sin kritik af Bush-regeringens politik mod al-Qaeda op til 11. september 2001.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

»Jeg mener, at Bush i de første måneder så terror som et vigtigt emne, men ikke et påtrængende«, sagde Richard Clarke. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kun en uge før terrorangrebet på USA 11. september 2001 sendte daværende sikkerheds- og terrorrådgiver Richard Clarke et brev til præsident George W. Bushs nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice.

Heri opfordrede han Bush-administrationen til at forestille sig, hvordan den ville føle det, hvis hundreder af amerikanere blev dræbt under et terrorangreb.

Clarke er stjernevidnet
I brevet beskylder Clarke også forsvarsministeriet Pentagon og efterretningstjenesten CIA for ikke at gøre nok ved terrororganisationen al-Qaeda.

Clarke er stjernevidnet på de kommissionshøringer, som skal klarlægge årsagerne til terrorangrebet 11. september og den efterfølgende reaktion.

I bogen Against All Enemies, der udkom mandag, beskylder Clarke Bush for lige fra førstedagen i Det Hvide Hus at fokusere på Iraks Saddam Hussein frem for al-Qaeda.

Da Clarke blev spurgt af republikanske kommissionsmedlemmer, hvorfor han ikke havde sagt det under afhøringerne for lukkede døre, svarede han:

»Ingen spurgte mig, hvad jeg mente om Irak-invasionen. Ved at angribe Irak mener jeg, at præsidenten undergravede kampen mod terrorisme«.

Prøvede at gøre Bush opmærksom
»Jeg mener, at Bush i de første måneder så terror som et vigtigt emne, men ikke et påtrængende. Tenet og jeg forsøgte at gøre opmærksom på, hvor presserende det var«, sagde Clarke og kritiserede politikere og medier for i 1980'erne at have miskrediteret CIA's »hemmelige aktiviteter«, som muligvis kunne have stoppet eller gjort opmærksom på al-Qaedas aktiviteter.

I bagklogskabens klare lys kunne både Bill Clinton og hans efterfølger præsident Bush have fået et forspring i kampen mod terrorismen og måske endda hindret terrorangrebet 11. september. Hvis politikerne bare havde vidst, hvad der var i gære, så ville de have reageret langt tidligere.

Det var konklusionen på både Bush- og Clinton-ministres vidneudsagn på kommissionshøringerne.

Ministrene konkluderede ganske vist, at det ville have været politisk umuligt at slå hårdt ned med invasion af andre lande og drab på terrorledere som Osama bin Laden, men hvis de bare havde vidst ...

CIA-chef forklarede sig
Embedsmændene på lavere niveau fik onsdag lejlighed til at slå fra sig foran The National Commission on Terrorist Attacks Upon the U.S. Og George Tenet, CIA-direktør for både Clinton og Bush udtalte, at der var mindst tre årsager til, at man ikke kunne have slået til på et tidligere tidspunkt:

Man havde ikke de fornødne oplysninger. Man integrerede ikke alle de oplysninger, man havde - i givet fald havde man måske haft en chance, men det vides ikke. USA havde ikke de rigtige politiske mekanismer for indgreb på hjemmefronten.

Bush-regeringen vil gerne give det indtryk, at der først blev taget hånd i hanke med terrorismen, da Clinton rykkede ud af Det Hvide Hus. Det afviste Clintons tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Samuel Berger.

Han afslørede, at Clinton-regeringen gav CIA al den bemyndigelse, efterretningstjenesten måtte ønske for at dræbe bin Laden.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere