0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Solana: EU er ikke i krig mod terrorister

EU er ikke som USA i krig mod terror, siger EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef. Han advarer mod terrorhysteri efter bomberne i Madrid og siger, at nationale samarbejder og udveksling af information er langt de skarpeste våben i kampen mod terror.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

'Vi er demokrater, der sætter pris på frihed. Hvis vi ændrer vores tankemåde, giver vi efter for terroristerne', siger SolanaA!

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, spanieren Javier Solana, slår fast, at Europa ikke er i krig mod terrorister i den forstand, som USA har proklameret krig mod terror.

Solana advarer mod 'hysteriske reaktioner' i kølvandet på terrorangrebet i Madrid.

»Vi skal med al vores kraft gå imod terrorisme, men vi skal ikke ændre vores livsstil«, siger Solana i et interview, der offentliggøres i morgen i det tyske ugeblad Bild am Sonntag.

Bedre samarbejde mellem myndigheder
»Vi er demokrater, der sætter pris på frihed. Hvis vi ændrer vores tankemåde, giver vi efter for terroristerne«, siger Solana.

Måden at bekæmpe terror er ifølge EU's sikkerhedspolitiske chef at udbygge og forbedre samarbejdet mellem politiet, retsvæsenet og efterretningstjenesterne.

»Vi skal afsløre terrorens finansieringskilder, og vi skal forhøje sikkerheden på transportområderne«, siger Solana.

'Vi må ikke miste overblikket'
EU's udenrigsministre drøftede i går i Bruxelles beredskabet mod terror og mødes igen mandag, inden en beslutning kan træffes på et topmøde torsdag.

Fredagens møde førte til en beslutning om at udpege en ny 'sikkerhedskoordinator', der skal have overblikket over antiterror-indsatsen i EU-landene. Jobbet ventes at overlappe Solanas nuværende stilling som udenrigs- og sikkerhedspolitisk chef snarere end at indebære oprettelsen af et helt nyt antiterror-agentur.

Solana siger til Bild am Sonntag, at en europæisk koordinator er en central post, fordi tværnationalt 'samarbejde og udveksling af information er de mest effektive våben i denne kamp' mod terrorisme.

»Vi må ikke tabe overblikket af roden til dette onde: Ustabile stater, krænkelser af menneskerettighederne og forarmede folkeslag«, siger Solana.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere