0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fredsfolk i protest mod Bush

Den amerikanske fredsbevægelse var blandt de mange verden over, der i går demonstrerede mod Irakkrigen. Den mobiliserer igen for at få fjernet præsident George W. Bush ved valget i november.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Demonstranter i Basel, Schweiz. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Under optakten til Irakkrigen spåede USA's fredsbevægelse, at modstanden ville blive lige så markant som under Vietnamkrigen.

Efter afslutningen på det irakiske felttog har fredsfolkene stort set været tavse, men nu har de rettet skytset mod en fælles fjende: præsident George W. Bush, og lørdag var de på gaderne for at markere etårsdagen for Irakkrigen med protestdemonstrationer.

Stor tilslutning i Europa
Det samme var tilfældet verden over. Demonstrationerne begyndte i Australien, Japan og Indonesien og fortsatte senere i Europa, hvor der især var stor tilslutning i Italien, Spanien og Storbritannien for at slutte i Nord- og Sydamerika. Deltagertallet var dog langt lavere end ved demonstrationerne, før Irakkrigen begyndte.

»Vi hader ikke Bush, men vi hader hans politik. Fredsbevægelsen har ikke officielt støttet Det Demokratiske Partis kandidat, John Kerry, for han stemte også for Irakkrigen. Kerry vil få vores opbakning, hvis han går ind for det udenrigspolitiske program, som vi har udformet «, siger Scott Lynch fra fredsorganisationen Peace Action i USA.

Har givet demokraterne 'rygrad'
»Fredsbevægelsen har ikke alene gjort det næsten umuligt for regeringen at starte endnu en krig, men den har også bidraget til at give demokraterne rygrad igen. Vi var med til at gøre Howard Dean til spidskandidat under primærvalget og skræmte røven ud af bukserne på ledelsen i Det Demokratiske Parti. Kerry og de andre senatorer sagde, at der ikke ville være uenighed mellem republikanerne og demokraterne om krigen mod terror - al det sludder er heldigvis forstummet«.

Peace Action er en af de fredsgrupper, som har været med til at arrangere 250 demonstrationer og markeringer overalt i USA i forbindelse med starten på Irakkrigen for et år siden.

Tusinder på gaden i New York
I New York City strømmede tusinder af demonstranter med skilte som 'Bush lie - who die' til Madison Avenue.

Ægteparret Susanne og Bo Lipari var sammen med 90 andre taget fra Ithaca i den nordlige del af staten New York til Manhattan.

»Vi når ikke op på den kvarte million, som demonstrerede før krigen, men det er altid sværere at få folk på gaden, når krigen er startet, fordi folk nødig vil virke upatriotiske, når soldaterne er i felten«, sagde Bo Lipari.

Han vil af med Bush, og heri er lærerinden Kathleen Wilcox fuldstændig enig:

Protesten svækket
»Ja, vi vil af med Bush. Jeg tør ikke sige, om jeg repræsenterer et flertal af amerikanere, men en voksende gruppe mener, at militæret tager alt for mange penge fra socialvæsenet samt sundheds- og uddannelsessektoren«.

Scott Lynch fra Peace Action erkender, at fredsbevægelsen har tabt luft, siden millioner var på gaden under optakten til krigen.

»Demonstrationer behøver ikke at være gigantiske for at være positive og effektive«, mener Lynch og peger på protesterne for nylig fra soldaterfamilier mod krigen, som - selv om de kun var et fåtal - alligevel fik stor medieomtale.

'Stakken og stanken er måske væk...'
»Fredsbevægelsen er bestemt stadig i live. De 18 måneders optakt til krigen tog imidlertid mange kræfter, og så kom krigen og tog lidt af gassen ud af ballonen. Vi troede faktisk, at vi kunne stoppe krigen. Det har nok været lidt naivt, for det ser ud til, at Bushregeringen var indstillet på at gå i krig uanset hvad«.

Er det ikke positivt, som højrefløjen hele tiden påpeger, at Saddam Hussein er fjernet?

»Det svarer til at sige, at man har en stak rådnende mad i forhaven, som forpester luften, og så tager et lille atomvåben i brug for at skaffe sig af med det. Stakken og stanken er væk, men er det den rette måde at skaffe sig af med uvæsenet på? Og vi er allieret med regimer, som er lige så slemme som eller værre end Saddam. Tænk blot på diktatoren i Pakistan og Saudi-Arabien. De er langt farligere end Saddam«.

Er verden blevet sikrere efter Irakkrigen?

»Nej, verden er helt klart ikke blevet sikrere. Hvis man angriber et andet land og slår titusinder af dets indbyggere ihjel, så radikaliserer man andre medlemmer af det samfund. Hvis amerikanerne sætter sig i irakernes sted, så ville de også gribe til våben og skyde de sataner, som angreb vort land, også selv om man havde haft en diktator«, siger Scott Lynch til Politiken.