0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dutroux for retten: Jeg var ikke alene

Den belgiske mord- og pædofilianklagede Marc Dutroux påstår, at han er del af et større netværk, som har forgreninger ind i det belgiske retssystem. Han blev i morges under skarp bevogtning ført ind til retssagen om drab på og mishandling af mindreårige piger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Marc Dutroux mødte for retten i dag. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Belgiens mest forhadte mand, Marc Dutroux, og tre af hans medanklagede mødte i morges op i retssalen i Arlon for at stå til regnskab for kidnapning, voldtægt og mord på en række mindreårige piger for otte år siden.

Fire af de bortførte piger, heriblandt to otte-årige piger, blev myrdet. To andre blev reddet op fra en kælder i et hus i Charleroi, som tilhørte Dutroux.

Den 47-årige Dutroux er anklaget sammen med sin eks-kone og to andre.

Bur af skudsikkert glas
Inden for i retsbygningen sad Marc Dutroux i et bur af skudsikkert glas omgivet af flere betjente. Imens udvalgte retten de jurymedlemmer, som de kommende to-tre måneder skal være med til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest.

Dutroux antydede fra starten af retssagen, at han ikke var alene om forbrydelserne.

»Folk ønsker at tro, at jeg er i centrum for alting. De tager fejl. Jeg gjorde ting, som jeg ikke var den drivende kraft i. Jeg blev brugt som et instrument af andre, som igen blev brugt som instrument af andre«, sagde han.

Der har i de forløbne år været talrige spekulationer om, at Dutroux indgik i et internationalt pædofili-netværk.

I et brev til tv-stationen aftenen inden retssagen peger han på sin medanklagede, den 62-årige Michel Nihoul, som hovedmanden.

Men en talsmand for retten udtaler ifølge Reuters, at det ikke behøver forholde sig sådan:

»Det er meget almindeligt, at de tiltalte skyder skylden på hinanden«, siger Nico Snelders.

Tidligere dømt for overgreb på børn
Dutroux har en tidligere dom for overgreb mod børn. I 1992 blev han løsladt fra fængslet efter at have afsonet kun tre år af en dom på 13 år for bortførelse og voldtægt mod fem piger.

Skarp bevogtning
Journalisterne stod på nakken af hinanden foran retsbygningen for at få interviews med pårørende til de piger, som gennem flere måneder blev holdt indespærret og voldtaget af Marc Dutroux.

Indgangen til retsbygningen var skarpt bevogtet
af politi - som patruljerer til fods, til hest og i helikopter.

I varetægt siden 1996
Det er en stærkt ophidset belgisk offentlighed, der nu vil følge sagen mod den tidligere elektriker, som har siddet i varetægt siden august 1996, kun afbrudt af en kortvarig springtur i 1998.

Psykiatere har vurderet, at Dutrouxs motiver til at dræbe de unge piger ikke så meget var en pædofil tilbøjelighed, som det var en morderisk lyst til at kontrollere sine ofre.

Fire piger blev myrdet
Fire af pigerne, heriblandt to otte-årige piger, blev myrdet. To andre blev reddet op fra en kælder i et hus i Charleroi, som tilhørte Dutroux.

Chokket blandt belgierne blev til vrede, da det kom frem, at politiet havde overset en række spor, som kunne have ført til anholdelsen af Dutroux tidligere. Den arbejdsløse elektriker var blevet løsladt fra fængslet i 1992 efter at have afsonet kun tre år af en dom på 13 år for bortførelse og voldtægt mod fem piger.