0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Giftsky forsinker redningsarbejde i Iran

Redningsarbejdet efter togulykken i det nordøstlige Iran har ligget stillet siden i aftes på grund af forurening og risikoen for nye eksplosioner i de afsporede togvogne. Årsagen til ulykken er endnu ikke fastslået.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

De fleste af de 320 fundne ofre vil blive begravet i dag i Nishapur. Hovedparten af ofrene var brand- og redningsfolk. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den kraftige eksplosion efter togulykken i det nordøstlige Iran har sendt en giftig kemikalie-sky ind over den nærmeste landsby i området, siger provinsens sikkerhedschef Vahid Barakchi til det amerikanske ABC online.

Beboere blev allerede i går evakueret fra landsbyen, som militæret spærrede byen af. Giftskyen fra eksplosionen har ifølge reportere på stedet spredt sig i en radius af flere kilometer fra stedet.

Giftskyen har betydet, at redningsfolkene først til morgen har kunnet begynde eftersøgningen af ofre under de sammenstyrtede bygninger i landsbyen.

320 dræbte
Eksplosionen, der målte 3,6 på Richter-skalaen, var så kraftig, at adskillige bygninger i fem omliggende landsbyer styrtede sammen, og redningsfolkene mener, at der fortsat er ofre begravet i ruinerne.

Dødstallet er ed middagstid fastsat til 320, mens 450 er blevet såret. Heraf er mange blevet alvorligt forbrændt, og sygehusene i området er håbløst overbelagt.

Ulykken skete tidligt onsdag morgen lokal tid, da 51 vogne på et godstog blev afsporet nogle kilometer fra provinsbyen Nishapur. Efter afsporingen opstod der flere småbrande, og brand- og redningsfolk gik straks i gang med slukningsarbejdet.

Årsagen ikke kendt
Men pludselig eksploderede vogntoget og dræbte umiddelbart ca. 200 brand- og redningsfolk.

Blandt de 51 var der svovlpulver i de sytten, benzin i seks vogne, syv vogne fulde af gødning og ti med bomuld.

De første antagelser efter ulykken gik på, at det var jordrystelser, der afsporede vognene, men i dag erkender myndighederne, at man reelt ikke ved, hvad der fik de 51 vogne til at løbe løbsk.

National sørgedag
Den iranske regering har iværksat en efterforskning, som skal være afsluttet søndag, og et af spørgsmålene er, hvorfor vogntoget transporterede en eksplosiv blanding af kemikalier og brændstof.

Myndighederne i den nordøstlige provins Khorassan har desuden udråbt dagen til sørgedag.

Redningsarbejde indstillet p.g.a. forurening
Redningsarbejdet i området blev indstillet i aftes på grund af fare for nye eksplosioner i de ulmende vrag og er først blevet genoptaget til morgen.

Sikkerhedschefen siger, at dødstallet kan stige i løbet af dagen i takt med, at redningsarbejdere får gravet sig igennem ruinerne i den forseglede landsby og de øvrige berørte landsbyer i området. Han tilføjer, at giftskyen er lettet så meget, at redningsarbejderne kan arbejde iført almindelige masker.

Ingeniører er begyndt at løfte vragene af de 51 vogne.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement