0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kerry står til sejr i Michigan og Washington

Demokraternes John Kerry går mod nye sejre, og senest har han fået officiel støtte fra en af sine frafaldne rivaler, kongresmedlemmet Richard Gephardt. Howard Dean har antydet, at han er på nippet til at give op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den demokratiske præsidentkandidat John Kerry har ifølge meningsmålinger et kæmpeforspring i Michigan og Washington forud for vælgermøder i de to delstater lørdag. Samtidig fik han sent fredag officiel støtte fra en af sine frafaldne rivaler, kongresmedlemmet Richard Gephardt.

Michigan er den første store delstat, som udpeger sit bud på en demokratisk udfordrer til præsident George W. Bush, og med Gephardts støtte lå Kerry lunt i meningsmålingerne foran sine nærmeste konkurrenter, John Edwards og Wesley Clark.

Fagforeninger støtter Kerry
Med sit protektionistiske budskab havde Edwards ellers håbet at kunne få fodfæste i Michigan, som er kendt for sin storindustri og en deraf følgende angst for tab af arbejdspladser til udlandet. Men Richard Gephardts anbefaling af Kerry ventes at udløse en støtteerklæring fra den koalition af fagforeninger, som har støttet Gephardt.

I stedet har både Edwards og Clark på det nærmeste opgivet lørdagens valg for i stedet at koncentrere sig om primærvalgene i Tennessee og Virginia tirsdag.

I Michigan og Washington kan Kerry dermed få 204 af de i alt 2162 stemmer, som er nødvendige til juli på demokraternes partikonvent for at blive præsidentkandidat.

En fjerde kandidat, Vermont-guvernøren Howard Dean, som lå i spidsen i adskillige måneder frem til midt i januar, har i de seneste dage antydet, at han er på nippet til at give op. Dean har endda åbnet op for, at han kan blive vicepræsident for en af de øvrige kandidater. Da han fredag blev spurgt om et eventuelt kandidatur som vicepræsident, svarede han, at "jeg vil gøre alt for at slippe af med Bush. Jeg vil gøre, hvad der er bedst for partiet".

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu