0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Blair er 'rasende' over avis-læk

Den britiske premierminister er 'rasende' over lækket af dele af Hutton-rapporten i en formiddagsavis. De konservative mener, at regeringen står bag lækket.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den britiske premierminister er 'rasende' over, at dele af Hutton-undersøgelsens rapport er blevet lækket til formiddagsavisen The Sun.

Regeringen afviser at stå bag
Blair vil ifølge The Guardian kræve en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan lækket er sket. Og ingen skal påstå, at regeringen har noget med det at gøre, lyder beskeden fra Blair.

»Regeringen og Alistair Campbell (Blairs tidl. spindoktor) afviser kategorisk, at de har noget at gøre med lækket«, hedder det i en erklæring, som Blairs talsmand har fremlagt.

Konservativ vrede
Talsmanden siger, at det bør være Lord Hutton, der foretager undersøgelsen af lækket. Men den idé afviser de konservatives leder, Michael Howard. Han vil have politiet til at stå for undersøgelsen af det 'skændige' læk.

Den konservative viceformand Liam Fox beskylder lige ud regeringen for at stå bag.

Lækket bærer 'fingeraftrykkene fra en regering, der vil gøre hvad som helst for at redde sig', siger Fox.

Kommentatorer advarer
Flere kommentatorer har advaret mod at tage The Suns læk for gode varer. The Suns dækning af Kelly-sagen har været pro-regering og anti-BBC i profilen, mener kommentatorerne.

Men The Sun siger, at kilden til lækket ikke har økonomisk eller personlig interesse i rapportens konklusioner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere