0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lord Hutton frikender Blair

Premierminister Tony Blair kan ånde lettet op, efter at dommer lord Hutton har frikendt den britiske regering i den såkaldte Kelly-sag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Lord Hutton kritiserer forsvarsministeriet for, at det undlod at tage sig af Kelly efter, at skandalen rullede. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lord Hutton fremlagde i dag sin længe ventede undersøgelse af sagen. Ifølge Hutton har den britiske regering ikke bevidst pyntet på en efterretningsrapport om Irak, som det ellers var påstået af en journalist fra den britiske radio- og tv-station BBC.

Hutton kalder BBC's påstande for grundløse og afviser samtidig, at regeringen handlede kritisabelt i forbindelse med våbenekspert David Kellys død.

I klemme mellem regering og BBC
David Kelly blev gidsel i et slagsmål mellem den britiske regering og BBC, efter at journalisten Andrew Gilligan sidste forår i et radioprogram citerede en anonym kilde for, at regeringen havde pyntet på en rapport om Iraks masseødelæggelsesvåben for at gøre den mere overbevisende.

Senere blev kilden til Gilligans historie identificeret som våbeneksperten David Kelly, og regeringen blev beskyldt for at have lækket hans navn til offentligheden.

Motivet skulle være at lede opmærksomheden over på Kellys person og væk fra efterretningsrapporten om Irak.

Hutton: Regeringen hængte ikke Kelly ud
Men Lord Hutton afviser, at regeringen havde en strategi om at aflede opmærksomheden fra Irak-rapporten ved at hænge Kelly ud.

Uden at sætte navn på oplyste det britiske forsvarministerium i sommer, at en af dets embedsmænd var BBC's kilde. Senere bekræftede ministeriet direkte adspurgt af journalister, at det var David Kelly.

Lord Hutton konkluderer, at regeringens formål ikke var at hænge Kelly ud. Derimod var målet ifølge Hutton at undgå beskyldninger om at skjule sandheden.

Hutton: Kelly begik selvmord
David Kelly blev i sommer fundet død tæt ved sit hjem kort tid efter, at han overfor et parlamentsudvalg havde afgivet forklaring om sin rolle i sagen.

Den efterfølgende obduktion viste, at Kelly havde begået selvmord, og Lord Hutton slår i sin undersøgelse fast, at der ikke er nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved, om det var selvmord.

Ifølge Lord Hutton begik Kelly selvmord, fordi han ikke kunne klare det voldsomme pres fra medierne samt at være midtpunkt i striden mellem regeringen og BBC.

Kritik af BBC
Mens den britiske regering går fri, leverer Lord Hutton hård kritik af BBC.

Hutton fastslår, at BBC-journalisten Gilligans anklager om, at regeringen mod bedre vidende skulle have pyntet på efterretningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben var grundløse.

Ifølge Lord Hutton indeholdt efterretningsmaterialet ikke bevidste fejlinformationer.

Samtidig kritiserer han BBCs ledelse for at have svigtet deres ansvar ved at lade Gilligans offentliggøre historien på et for spinkelt grundlag, samt at fastholde historien i det efterfølgende slagsmål med regeringen.

Ministerium bakkede ikke Kelly op
Også David Kellys arbejdsgiver, det britiske forsvarsministerium, kritiseres.

Ifølge Lord Hutton burde ministeriet havde underrettet Kelly om, at han overfor medierne ville blive udpeget som kilde.

Samtidig kritiserer Hutton ministeriet for ikke at bakke tilstrækkeligt op om Kelly, da han efterfølgende blev midtpunkt i striden mellem regeringen og BBC.