0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tre døde af fugleinfluenza

En virus, der normalt ikke smitter mennesker, har kostet tre livet i Vietnam. WHO er på vagt for, om smitten breder sig via grise.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Store mængder af fjerkræ er døde af sygdommen i Asien. Men der er også konstateret dødsfald blandt mennesker. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Verdenssundhedsorganisationen WHO ser alvorligt på meldinger om, at tre personer i Vietnam er døde af en såkaldt fugleinfluenza. I to andre tilfælde mistænker lægerne en influenza for at stamme fra fugle.

Det sydlige Vietnam er ramt af en alvorlig epidemi af fugleinfluenza blandt kyllinger, som har kostet omkring 1,4 millioner fugle livet, skriver Reuters.

Men de tre dødsfald er alle sket i området omkring Hanoi, hvor i alt 18 mennesker siden oktober er blevet indlagt med alvorlige luftvejsinfektioner. 12 af dem er døde.

Smitter normalt ikke
Fugleinfluenza smitter normalt ikke mennesker. I Vietnam frygter sundhedsmyndighederne, at smitten har bredt sig til mennesker via grise. Grise er modtagelige for smitte både med fugleinfluenza og med de influenzatyper, der rammer mennesker.

Risikoen består i, at de to typer vira blander sig genetisk hos grisene og dermed skaber en helt ny type influenzavirus, som kan angribe mennesker, og som ingen i dag er modstandsdygtige over for.

»Sker det, er vi i store problemer. Så har vi muligheden for en pandemi - det vil sige en verdensomspændende influenzaepidemi«, siger Susanne Samuelsson, epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut. »Men der er endnu ingen bekræftede meldinger om, at det er sket«.

I Vietnam er der heller ikke noget, der tyder på, at smitten er gået fra person til person.

Udbrud i Danmark
I Danmark har vi selv haft et større udbrud af fugleinfluenza i september, hvor 12.000 vildænder i et opdræt i Salling blev slået ned. Ingen af de personer, som var i kontakt med ænderne, blev smittet.

Japan oplever i øjeblikket også en epidemi med den samme type virus, som er konstateret i Vietnam, og sidste år dræbte fugleinfluenzaen mere end én million kyllinger og ænder i Sydkorea. Ingen af stederne er der rapporteret om smitte af mennesker.

Derimod døde 6 af i alt 18 patienter med fugleinfluenza i 1997 i Hongkong, hvor man første gang konstaterede den virus, som nu er på spil i Vietnam. Men heller ikke i Hongkong var der tale om smitte fra person til person.

Populært rejsemål
Vietnam er et populært rejsemål blandt danskere, men Statens Serum Institut ser ingen grund til at advare folk mod at blive hjemme af frygt for fugleinfluenzaen.

»Vi følger situationen nøje, og det samme gør WHO. Men vi mener ikke, der er grund til panik«, siger Susanne Samuelsson.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere