0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske soldater har anholdt eftersøgt Bath-leder

Danske soldater har været med til at anholde en tidligere Bath-leder i Irak, som menes at have stået bag terror i landet efter krigen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olesen Peter Hove
Foto: Olesen Peter Hove

Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske og britiske soldater har anholdt lederen af det tidligere Bath-parti i Al Qurnah i det sydlige Irak. Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).

Partichefen har længe været eftersøgt som en af hovedmændene bag flere terrorceller i det sydlige Irak. Fem andre blev også anholdt på stedet.

»Den anholdte var den vigtigste af de eftersøgte i vores område, og det er den vigtigste anholdelse foretaget af danske soldater«, siger presseofficer ved den danske styrke i Irak, kaptajn Kim Vibe Michelsen til Ritzau.

Den danske bataljon slog til i byen Shuwayj lidt efter midnat og anholdelsen forløb roligt, oplyser HOK.

Navnet tilbageholdes
HOK vil med henvisning til "efterforskningsmæssige hensyn" endnu ikke offentliggøre navnet på den tilbageholdte baathleder.

Panserinfanterikompagniet og den lette opklaringseskadron omringede byen, mens militærpolitiet og et britisk kompagni stormede husene, hvor de anholdte opholdte sig.

Efter anholdelserne blev fangerne afhørt af danske og engelske efterretningsofficerer. Afhøringerne kunne hurtigt fastslå, at fem af fangerne ikke havde noget med det tidligere regimes støtter at gøre, og de blev efterfølgende løsladt, oplyser HOK.

Bath lederen indrømmede flere af de ovennævnte forhold under afhøringerne, og er nu bragt til koalitionens interneringslejr.

Saddam har været på besøg
Landsbyen har i længere tid været overvåget, da den, ifølge HOK, altid har været kendt som en by, hvor Bath-partiet havde vind i sejlene.

Saddam Hussein selv formodes således flere gange at have været på besøg hos Bath-lederen under det tidligere regime.

Ifølge HOK siges det således, at Saddam Hussein personligt har givet den nu anholdte biler og store pengegaver, ligesom han under sit sidste besøg angiveligt overnattede i gæstehuset.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu