0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Første irakiske fanger frigives

Koalitionen løslader de første 100 af 506 irakere, der ikke længere er under mistanke for at være oprørere. Retseksperter mener, at de i alt 10.000 fanger i Irak lever under kummerlige forhold.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Irakerne er utilfredse med, at deres familiemedlemer tilbageholdes uden grund. Her køber en irakisk kvinde brød i byen Sulaimaniyah. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

100 irakiske fanger kan torsdag vende tilbage til deres hjem og familie, efter at de har siddet fanget i op til otte måneder.

Irakerne var mistænkt for at deltage i modstandskampen mod den amerikanske besættelsesmagt. Nu bliver de løsladt som »gestus til de irakere, der gerne vil forsones med deres landsmænd«.

506 fanger løslades
I alt 506 fanger bliver løsladt i den kommende tid, efter at USA's administrator onsdag bekendtgjorde, at jagten på formodede oprørere nu ændrer karakter.

Soldaterne vil fremover gå mere målrettet og aggressivt efter de tidligere medlemmer af Saddam Husseins regime, der fortsat er på fri fod, og som mistænkes for at koordinere angreb på koalitionen.

Mange af de løsladte har ifølge militære kilder alene gjort sig skyldige i befinde sig i nærheden af en formodet oprører under en razzia.

Hård kritik fra menneskeretsgrupper
Koalitionen holder omkring 10.000 formodede oprørere fanget i Irak. Flere menneskeretsgrupper og juridiske eksperter peger på, at den gruppe, der nu løslades, blot er en dråbe i havet.

De resterende lever ifølge kritikerne under kummerlige forhold i lejrene. De sanitære forhold er dårlige, og lejrene er overfyldte, siger de.

»Fem hundrede personer er meget få, når du går rundt i Bagdad og ser alle familierne. Når de spørger myndighederne, om de holder deres søn eller ægtemand fanget, svarer myndighederne: Det ved vi ikke«, siger den irakiske menneskeretsadvokat Omar Tawfik til BBC.

Løsladelse skal mildne utilfredshed
Ifølge eksperter skal løsladelsen tolkes som et forsøg på at mildne den stigende utilfredshed med besættelsesmagten blandt menige irakere.

Indtil videre fortætter angrebene på koalitionens soldater.

Sent onsdag aften rettede oprørere at mortérangreb mod en militærbase i nærheden af Iraks hovedstad, Bagdad.

Mindst en amerikansk soldat blev dræbt og mindst 34 såret.

Basen blev ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters ramt af seks granater, der slog ned i nærheden af en sovebarak.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere