0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Reddet i Bam efter 13 dage i ruinerne

Et klædeskab har i 13 dage beskyttet en 56-årig mand mod knusningsdøden efter det ødelæggende jordskælv i Iran. Manden er hårdt medtaget bragt til et felthospital og ligger nu i koma. Lægerne frygter for hans liv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Lægerne frygter for 56-årige Jalils liv. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Miraklernes tid er ikke forbi. Slet ikke, hvis et klædeskab giver beskyttelse mod tonsvis af murbrokker.

13 dage efter det ødelæggende jordskælv i Iran er en 56-årig hårdt medtaget mand reddet levende ud af ruiner i byen Bam.

Manden blev fundet under et garderobeskab, der tilsyneladende har reddet hans liv.

Han blev fundet af et redningshold natten til onsdag og bragt til et felthospital i byen.

Manden ligger nu i koma, oplyser den statslige radio i Iran, der har talt med hjælpearbejdere og læger i Bam.

Svage livstegn
»Da han ankom, var hans livstegn meget svage. Han frøs og er nu i koma«, siger læge Mehdi Shadnoush fra det fælles ukrainske og iranske lægehold, der behandler overlevende på felthospitalet.

Manden får ilt gennem en maske og bliver overvåget. Han er meget tynd og har et hvidt og sort skæg. Lægerne frygter, at manden ikke overlever de mange døgn uden mad og drikke.

Ifølge eksperter er det ekstremt sjældent, at mennesker kan overleve længere end 72 timer under de omstændigheder.

Hjælpearbejdere siger, at manden, hvis fornavn menes at være Jalil, rejste til Bam dagen før jordskælvet for at besøge sin søster.

Gammel kvinde reddet fri
I lørdags blev en kvinde på mere end 90 år reddet fri af ruinerne.

Kvinden var tilsyneladende åndsfrisk. Da hjælpearbejderne bød hende på en kop te, brokkede hun sig over, at den ikke var varm nok.

Jordskælvet ramte Bam i det sydøstlige Iran 26. december 2003. 70-80 procent af byen, der er på størrelse med Helsingør, blev ødelagt. Flere end 30.000 personer mistede livet, og op mod 100.000 blev hjemløse.

Internationale redningsfolk har opgivet at finde flere overlevende, men iranske myndigheder leder fortsat. Den internationale indsats har nu fokus på at skaffe nødhjælp og medicin til de overlevende.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere