0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske magneter med på Mars-robot

Efter syv måneders rejse landede NASA's rumsonde Spirit sikkert på Mars i går morges dansk tid. Robotbilen er udstyret med danske instrumenter og skal undersøge vandets historie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Dette er et billede af Mars-robottens ene forhjul. Om få dage vil NASA modtage billeder fra planeten i farver. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens 120 rumforskere jublede højlydt i NASA's kontrolrum i Californien, sad den lige så begejstrede danske astrofysiker Michael Linden-Vørnle stille foran sin computerskærm og tænkte:

»Det er fantastisk«.

Klokken var 5.36 søndag morgen, og NASA's robotbil Spirit var netop landet på Mars. Rumforskere over hele verden så til med spænding. For efter syv måneders rejse skulle Spirit for alvor gennem ilddåben, da den klokken 5.29 dansk tid begyndte sin nedstigning gennem marsatmosfæren, hvor temperaturen på sondens varmeskjold blev flere tusinde grader varmt.

Den nervepirrende tur ned gennem atmosfæren og selve landingen gik tilsyneladende helt efter bogen. Og det er usædvanligt, forklarer Michael Linden-Vørnle, astrofysiker på Tycho Brahe Planetarium.

Meget kan gå galt
»Der er mange ting, der kan gå galt under en landing, selv om man har gjort hjemmearbejdet godt. Så sent som første juledag landede den europæiske sonde Beagle 2 på Mars, men den har man ikke hørt fra, så det er endnu uvist, om den har overlevet landingen«, siger Michael Linden-Vørnle.

I et kvarter efter, at Spirit rørte overfladen første gang, var rumforskerne da også mere end almindeligt spændte. For først klokken 5.52, altså præcis 16 minutter efter landing, var der radiokontakt til sonden.

Mens forskerne holdt vejret, hoppede og rullede sonden rundt på Mars med spring svarende til fald fra 4. sals højde, før den faldt til ro og gav de livstegn, der udløste klapsalver og jubel i NASA's kontrolrum.

Til stede var også danskeren Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet, som er leder af en gruppe danske forskere, der har bidraget med instrumenter til Spirit og tvillingesonden Opportunity, der lander på Mars 25. januar.

»Det var en anelse skræmmende, indtil vi endelig fik et signal. Så brød jublen for alvor løs«, fortæller Morten Bo Madsen på hjemmesiden rummet.dk.

Hurtige billeder
Spirit landede i et krater ved navn Gusev. Da først den var faldet til ro, begyndte den hurtigt at sende billeder til jorden. Klare panoramabilleder, der efter Morten Bo Madsens beskrivelse viser »en flad slette med næsten ingen sten« mens der halvanden til to meter bag ved Spirit ligger »en cirka halv meter stor sten«.

I de næste 90 dage forventes sonden - om alt går vel - at tilbagelægge omkring en kilometer, mens den foretager en meget detaljeret undersøgelse af de stoffer og materialer, der er på overfladen af den røde planet.

Kort og godt handler det om at kortlægge vandets historie på Mars.

For først når den gåde er løst, kan mennesket få svar på sit fundamentale spørgsmål: Er vi alene i universet eller ej?

»Man vil gerne finde ud af, om de mineraler er blevet dannet i forbindelse med vand eller for eksempel i forbindelse med vulkanske aktiviteter. Vi ved nu, at der er vand på Mars, men det findes kun i frossen form. Måske har der engang været flydende vand på overfladen i lang tid. Det vand er en vigtig forudsætning for at forstå, om der har været liv på Mars, for der skal være flydende vand over længere tid, for at liv kan nå at udvikle sig«, forklarer astrofysiker Michael Linden-Vørnle.

Syv små magneter
Når danske rumforskere følger Spirits færden med særlig stor interesse, skyldes det, at en gruppe forskere, den såkaldte Marsgruppe under Center for Planetforskning ved Københavns Universitet, er faddere til syv små magneter, der er monteret på robotbilen.

Magneterne skal indsamle det støv, der hvirvles op, når robotbilen undersøger sten og andre materialer.

»Ved at undersøge støvets egenskaber kan vi lære endnu mere om Mars' hemmeligheder«, siger Michael Linden-Vørnle.

Det er fjerde gang, at en amerikansk sonde har en vellykket landing på Mars. Sidste gang var i 1997 med sonden Pathfinder, der også medbragte en robotbil, dog betydeligt mindre end Spirit. Dengang var dansk udstyr med for første gang.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter