0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA letter på sanktioner mod Iran

Gammelt had skal ikke stå i vejen for genopbygningen af den jordskælvsramte by Bam i Iran. Derfor letter USA nu på en række sanktioner, så det bliver lettere at donere penge til byen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Bush har bedt sine ministre tage de nødvendige skridt, så nødhjælpen kan strømme uhindret til Iran. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

USA's præsident George W. Bush har lettet på sanktioner mod Iran for at sætte fart i strømmen af humanitær hjælp til den jordskælvsramte by Bam. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en periode på 90 dage kan amerikanere og græsordsorganisationer donere penge direkte til de grupper, der arbejder i Iran med nødhjælp og genopbygning.

Lettere at bringe udstyr til Iran
Den amerikanske administration har samtidig gjort det lettere for nødhjælpsgrupper at bringe udstyr som satellittelefoner og computere ind i landet.

»Præsidenten har bedt udenrigsminister Colin Powell og finansminister John Snow om at tage nødvendige skridt for at fremskynde nødhjælpsarbejdet efter det ødelæggende jordskælv i Bam, Iran«, hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.

Op mod 50.000 omkomne
Jordskælvet ramte byen Bam i det sydøstlige Iran 26. december og ødelagde størstedelen af byen. 30.000 omkomne er indtil videre begravet i store fællesgrave, men den iranske regering forventer et samlet dødstal på 50.000.

Mindst 30.000 blev kvæstet ved skælvet, og 100.000 mistede deres hjem.

Internationale redningsarbejderne i byen søger fortsat efter overlevende. Flere landes delegationer - deriblandt den danske - er dog på vej hjem, fordi chancen for at finde flere i live er minimal.

Ingen kontakt med Iran siden 1979
USA brød al kontakt med Iran efter den islamiske revolution i 1979. George W. Bush har udpeget Iran som del af den såkaldte ondskabens akse sammen med Nordkorea og det tidligere Saddam-styre i Irak. Iran har i flere år betegnet USA som 'Den Store Satan'.

USA's beslutning vil tillade nødhjælpsgrupper at springe langsommeligs bureaukrati over for at få lov til at sende penge til genopbygning og nødhjælp i Iran.

Penge til huse, skoler og hospitaler
Mad, tøj, telte og en del medicin kræver ingen tilladelse, men nu bliver det muligt at sende penge til genopbygning af huse, skoler og hospitaler.

Det Hvide Hus understreger, at lempelsen ikke åbner op for en generel handel med Iran.

Alligevel mener iagttagere, at skridtet tyder på en opblødning i forholdet mellem de to lande.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu