0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ministre: Mladic er ikke i Serbien

To fremtrædende serbiske ministre fastslår, at en af Balkans mest eftersøgte mænd, den bosnisk-serbiske ekshærchef Ratko Mladic, ikke befinder sig i Serbien, og at de ikke aner, hvor han er. FN-domstolen i Haag er ellers overbevist om, at Mladic' meningsfæller beskytter og gemmer ham i landet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ekshærchefen Mladic (tv) i samtale med den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic, som ligeledes fortsat er på fri fod. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den krigsforbrydersigtede bosnisk-serbiske hærleder Ratko Mladic befinder sig ikke i Serbien, fastslår de serbiske myndigheder.

Myndighederne tilføjer, at de ikke har den fjerneste anelse om, hvor en af Balkan-krigenes mest eftersøgte mænd gemmer sig.

Haag: Meningsfæller beskytter Mladic
Chefanklageren ved domstolen har ellers for nogle uger siden sagt, at Mladic befinder sig i Serbien.

Mladic gik under jorden for to år siden, og i Haag mener man, at eks-hærchefen beskyttes og gemmes af meningsfæller i landet.

Udleveringen af Mladic til FN's krigsforbryderdomstol i Haag er en betingelse for, at Serbien kan indtræde i NATO's Partnerskab for Fred, som så siden hen kan medføre, at landet bliver medlem af alliancen. Det forudsættes dog bl.a. af, at det er den provestlige blok, der vinder søndagens valg i Serbien.

Under pres fra vesten
Serbien er under pres fra de store vestlige lande, der ønsker, at landet skal samarbejde fuldt og helt med krigsforbryderdomstolen.

Den opbakning har det knebet med. Mange serbere anser det for et faktum, at domstolen ikke er upartisk, men imod Serbien og serberne.

Minister: Oplysninger fra Haag fuld af fejl
Landets forsvarsminister, Tadic, fastholder over for det britiske Reuters, at både politiet og hæren har ledt efter Mladic alle vegne, og indenrigsminister Mihajlovic siger, at Mladic 'ikke er i landet'.

Forsvarsminister Tadic tilføjer til sin udtalelse, at samtlige oplysninger, der er kommet fra domstolen i Haag vedrørende Mladic, har været behæftet med fejl.

»Jeg har selvfølgelig ikke noget totalt overblik over ethvert hjørne af vores land, men jeg kan ikke tro, at hæren gemmer ham«, siger forsvarsministeren.