Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Med tiden er det planen, at der skal bygges en knap 40 km lang togtunnel under strædet her. - Foto: AP
Foto: ERIC CABANIS

Med tiden er det planen, at der skal bygges en knap 40 km lang togtunnel under strædet her. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spanien og Marokko enige om tunnel under Gibraltarstrædet

Marokkos løfte om at bekæmpe den illegale trafik med immigranter har fået Spanien til at tage idéen om en fast forbindelse mellem Europa og Afrika op af skuffen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afrika rykker tættere på Europa, hvad transporttid angår, hvis Spaniens og Marokkos tanker om en togtunnel under Gibraltarstrædet bliver til en realitet.

Og det er der noget, der tyder på. Samtidig med at den illegale immigration sætter rekord, har de to lande fundet skitserne til en fast forbindelse under strædet frem igen.

Dyre planer
De har ligget i skuffen i snart et kvart århundrede. I 1980'erne og 1990'erne har planerne med jævne mellemrum været oppe på bordet. Men de blev hver gang gemt væk igen.

Dels på grund af de enorme anlægsomkostninger. Dels fordi Marokko efter Spaniens og det øvrige EU's mening har gjort alt for lidt for at bremse den illegale trafik med immigranter og hash.

Marokkansk kamp mod mafiabander
For nylig besluttede den marokkanske regering imidlertid at oprette et statssekretariat under indenrigsministeriet, der skal bekæmpe de mafiabander, der tjener tykt på at sende immigranter over Gibraltarstrædet eller over Atlanterhavet til De Kanariske Øer i synkefærdige småbåde.

En trafik, der ifølge den største marokkanske indvandrerorganisation i Spanien, ATIME, har kostet omkring 4.000 mennesker livet siden 1997. Officielt er der dog 'kun' tale om ca. 1.000 druknede.

Spansk opblødning
Marokkos ændrede kurs over for udvandringen førte til konkrete resultater ved det spansk-marokkanske topmøde forleden.

Foruden et spansk løfte om flere investeringer og nye milliardkreditter til Marokko, enedes de to lande også om at bevogte Gibraltarstrædet i fællesskab og forsøge at forhindre, at immigrantbådene sejler ud fra Nordmarokko.

Det bedre forhold mellem de to kongeriger har fået Spanien til at hente planerne om den faste forbindelse frem igen.

Godt 38 km tunnel
Søndag udsendte det spanske transportministerium en kort meddelelse om, at de to lande er enedes om inden slutningen af 2006 at udarbejde konkrete planer for anlægget af en dobbelt togtunnel på i alt 38,7 km, hvoraf næsten 28 km skal ligge under havet.

Det mest nærliggende ville være at lave forbindelsen på det sted, hvor der kun er 14 km mellem kysterne. Men her er strædet ned til 850 meter dybt, og det vil medføre en alt for stor hældning på tunnelrøret. I stedet skal den lægges på den såkaldte Umbralrute, som kun er 300 meter dyb, men til gengæld dobbelt så lang.

Samme type som kanaltunnelen
Tunnelen bliver af samme længde og samme type som Kanaltunnelen mellem Frankrig og England, som immigranter ofte forsøger at vandre igennem. Det vil sikkert også ske, når tunnelen mellem Spanien og Marokko bliver færdig.

I det seneste år er strømmen af illegale immigranter taget til. Det spanske halvmilitære politikorps, Guardia Civil, har anholdt næsten 18.000 immigranter, da de forsøgte at sejle over strædet eller over Atlanterhavet til De Kanariske Øer.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden