0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyrkiet raser over britiske terroradvarsler

Den tyrkiske premierminister raser over, at briterne ikke vil videregive deres efterretninger om flere terrorplaner til Tyrkiet. Det tyrkiske politi fortsætter anholdelserne i forbindelse med fire selvmordsbomber, og har haft en svensk statsborger anholdt i fire døgn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De tyrkiske myndigheder slår i denne tid til mod alle, som kan tænkes at være involveret i de fire bombeangreb. Ialt er over 40 personer blevet anholdt i løbet af de sidste par uger.

De tyrkiske myndigheder frygter, at der vil ske flere terrorangreb særligt under højtiden Bayram, som afslutter ramadanen.

Erdogan er rasende
Den frygt deles af det britiske politi, og det britiske udenrigsministerium har ligefrem advaret britiske statsborgere mod at rejse til Tyrkiet og ellers være opmærksom på alt i de områder, som kan tænkes at være terrormål.

I den anledning raser den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan mod de britiske myndigheder.

»Hvis der skal være en fælles, international indsats mod terrorisme, så må denne type efterretninger gives til det land, det drejer sig om og ikke kun til medierne«, siger Erdogan til journalister.

En 34-årig svensk statsborger, som er af irakisk afstamning, har i fire døgn været anholdt i Tyrkiet for medvirken i de fire bombeangreb mod to synagoger og britiske institutioner i Istanbul i Tyrkiet.

Manden blev anholdt i Istanbul den 22. november. Han er anklaget for at være medlem af en illegal, irakisk organisation, og han risikerer op til fem års fængsel.

Kendt af sikkerhedspolitiet
Den 34-årige er ifølge svenske medier kendt af sikkerhedspolitiet i Sverige som en militant person fra Mellemøsten.

Onsdag blev han og yderligere 17 mistænkte ført for en national, tyrkisk sikkerhedsdomstol. De 12 formodes at være i familie med de fire selvmordsbombere. Fire af de fremstillede var kvinder, alle iført den heldækkende klædedragt Chador, som ellers er et sjældent syn i Istanbul.

Den 34-årige svensker blev løsladt efter retsmødet.