0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Andreotti renset for mordanklage

Giulio Andreotti, der syv gange er valgt som italiens premierminister, er blevet frikendt for at være ansvarlig for drabet på en kritisk journalist.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tidligere italienske premierminister Giulio Andreotti er blevet renset for anklagerne om, at han skulle have beordret en journalist myrdet for 24 år siden. I november sidste år blev den 84-årige Andreotti ellers idømt 24 års fængsel for meddelagtighed i drabet på en journalist i 1979.

Men nu har den italienske højesteret omstødt dommen, og Giulio Andreotti, der syv gange er blevet valgt som Italiens premierminister, kan nu ikke længere retsforfølges i sagen.

Andreotti: En sammensværgelse
Retssagen udspringer af drabet på journalisten Mino Pecorelli i 1979. Den 51-årige Pecorelli, blev ramt af fire kugler, heraf på mafiavis én gennem munden. Andreotti var anklaget for at stå drabet, fordi journalisten ville offentliggøre belastende oplysninger om den tidligere premierminister.

Giulio Andreotti har hele tiden hævdet, at har været offer for en mafia-sammensværgelse.

Det er aldrig blevet klarlagt, hvem der udførte drabet. Italiens politiske system blev rystet i sin grundvold, da Andreotti blev dømt ved en domstol for tre år siden i Perugia. Og dommeren, der afsagde dommen måtte have politibeskyttelse efter han modtog dødstrusler.

Efter afgørelsen var det en lettet Giulio Andreotti, der kunne minde de fremmødte journalister om, at sagen har kørt mere end et årti.

»Nogle har måske håbet på, at jeg ikke ville nå hertil. Men nu er jeg her takket være gud«, sagde Andreotti ifølge BBC.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere