0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Irsk politi: IRA ødelagde over 100 ton våben

En højtstående, irsk politikilde siger, at IRA så sent som for en uge siden har destrueret mere end 100 ton våben, fortrinsvis våben indsmuglet fra Libyen. Men hemmelighedskræmmeriet omkring den halvmilitante gruppes nedrustning hæmmer fredsforhandlingerne i Nordirland, siger Nordirlands øverste protestantiske leder, David Trimble.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den irske republikanske hær, IRA, destruerede for knap en uge siden mere end 100 ton våben, oplyser en højtstående irsk politikilde til den britiske søndagsavis The Observer.

Næsten en tredjedel af IRAs arsenal skal dermed være uskadeliggjort.

Pensioneret canadisk general ser på
John de Chastelain, den pensionerede canadiske general, som skal overvåge destrueringen af de halvmilitære nordirske gruppers våbenarsenaler, var sidste mandag vidne til, at IRA ødelagde de store mængder våben. Men Chastelain har ikke selv villet oplyse detaljer om omfanget af afvæbningen.

»Vores efterretningsrapporter tyder på, at over 100 ton håndvåben, sprængstof, granater, maskingeværer og jord-til-luft-raketter blev ødelagt«, siger den højtstående irske politikilde til The Observer.

Våben smuglet fra Libyen
Ifølge kilden blev de nu ødelagte våben smuglet fra Libyen i midten af 1980erne.

Nordirlands øverste protestantiske leder, David Trimble, beklagede tidligere på ugen, at IRAs aflevering og ødelæggelse af våben ikke sker i fuld åbenhed. Og han sagde, at manglen på detaljer betød, at han ikke kunne gå videre med den aftale, som ellers skulle være det mest markante fremskridt i Nordirland siden Langfredagsaftalen i 1998 - og skulle munde ud i valg til Nordirlands selvstyreparlament den 26. november.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere