0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sydlige Californien erklæret katastrofeområde

USA´s præsident har erklæret det sydlige Californien for katastrofeområde som følge af de voldsomme brande, der hærger området. Mindst 15 mennesker er omkommet, og mere end 8000 brandfolk kæmper for at få kontrol over flammerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den amerikanske præsident George Bush har erklæret det sydlige Californien for katastrofeområde på grund af de voldsomme skovbrande, der har hærget området siden tirsdag. Dermed er der åbnet op for, at Californien kan få bevilliget ekstra penge til at genopbygge de ødelagte områder.

»Dette er en altødelæggende brand, og vi er klar til at hjælpe på enhver tænkelig måde«, siger George Bush.

Hjælp fra vejrguderne
Samtidig har de mange brandfolk fået uventet hjælp fra vejrguderne idet, de stærke ørkenvinde, der indtil nu har gjort det ekstra vanskeligt at få bugt med flammerne er løjet en smule af.

Men endnu er det ikke lykkedes for de mere end 8000 brandfolk at få magt over flammerne, og det er endnu uvist, hvornår brandene vil være under kontrol.

Seks brande hærger
I øjeblikket er der seks brande, som strækker sig fra den mexicanske grænse til forstæderne nord for Los Angeles. Mindst én af brandene menes at være påsat, mens en anden formentlig skyldes en jæger, der var faret vild.

Mindst 15 personer har mistet livet i brandene, der samtidig har ødelagt mere end 1.100 hjem og drevet tusindvis af amerikanere på flugt.

Fire amter har erklæret undtagelsestilstand. Det drejer sig om: Los Angeles, San Diego, Ventura og San Bernardino. Store hovedveje i det sydlige Californien er blevet lukket, og flere luftselskaber har aflyst flyvninger til området.

Samtidig er titusindvis af amerikanere uden elektricitet som følge af brandene.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement