0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israelsk angreb på lejr i Syrien ender i FN

For første gang i 30 år har Israel sendt raketter langt ind i Syrien. Angrebet på en palæstinensisk flygtningelejr er en klokkeklar advarsel til Damaskus, siger analytikere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Israelske jagerfly foretog søndag for første gang siden krigen i 1973 et raketangreb langt ind på syrisk territorium. Det skete som en reaktion på lørdagens bombeangreb i Haifa, som Islamisk Jihad har taget ansvaret for.

Angrebet, der har givet voldsomme reaktioner i den arabiske verden, var rettet mod en palæstinensisk flygtningelejr kun 20 kilometer uden for Syriens hovedstad, Damaskus. Israelsk militær siger i en erklæring, at lejren husede en militærbase, der blev brugt af bl.a. Islamisk Jihad.
Men det afvises af Syrien, som det lykkedes at indkalde FN's Sikkerhedsråd - som Syrien for tiden er medlem af - til et hastemøde i nat.

Angrebet »truer sikkerheden og freden både i dette område og internationalt, og det kan have alvorlige konsekvenser, der bliver svære at styre«, skrev den syriske udenrigsminister, Farouk al-Shara, i et brev til de andre medlemmer af Sikkerhedsrådet.

Klar advarsel
Flere analytikere sagde, at det er det hidtil voldsomste israelske angreb på et arabisk land i 20 år. Og at det er en meget klar advarsel til den syriske præsident, Bashar al-Assad, om, at hans land kan blive angrebet, hvis det ikke skrider ind over for de palæstinensiske bevægelser.
»Israel er ved at sende et signal til sine naboer om, at de ikke vil lide under bombeangreb, mens naboerne sidder i fred og ro og ser til«, siger den politiske analytiker Gamal A.G. Soltan fra Al Ahram Center for Political and Strategic Studies i Kairo.

Farid al-Khazen, der er professor i samfundsvidenskab ved American University i Beirut, siger, at med angrebet er mellemøstkonflikten blevet skærpet. Israel ved, at landet militært set er overlegen i regionen, og kan derfor tillade sig at handle ensidigt.

»Dette er en ny fase, en fase med gengældelse, fordi intet kan forhindre Israel i at angribe Syrien eller palæstinensiske mål i Syrien«, siger han til Reuters.

Angrebet blev mødt med kraftig fordømmelse fra de arabiske lande anført af de to af Israels naboer, der har sluttet fred med landet, Egypten og Jordan.

»Vi fordømmer, hvad der skete i dag ... mod en brodernation med det påskud, at visse organisationer findes i landet«, sagde Egyptens præsident, Hosni Mubarak, på et pressemøde.
Gårsdagens angreb skete sent på natten i den palæstinensiske flygtningelejr Ein Saheb, 20 kilometer nordvest for Damaskus og kun adskilt fra den syriske hovedstad af en smal bjergkæde.

30 år gammel krig
I erklæringen fra det israelske militær hed det, at flygtningelejren med militærbasen blev angrebet, fordi Israel »ikke vil acceptere de spilleregler, der laves af terrorister«.

»Islamisk Jihad nyder, sammen med de andre organisationer, godt af støtten fra lande i regionen, først og fremmest Iran og Syrien«, hed det i erklæringen.

Denne påstand er ikke ny. Det har længe været kendt, at Syrien - der formelt stadig er i krig med Israel over dennes annektering af Golanhøjderne i 1973 - har huset de militante palæstinensiske bevægelser Hamas, Islamisk Jihad, PFLP og DFLP.

Men efter krigen i Irak sendte USA klare signaler til Syrien om, at landet risikerede at blive den næste på USA's invasionsliste, hvis det ikke ophørte med at støtte disse organisationer. Syrien føjede USA delvist, men det er dog uklart, om organisationernes afdelinger virkelig blev lukket helt.

Ingen militærbaser
Ifølge den israelske avis Haaretz' internetudgave, der citerer både israelske og palæstinensiske kilder, tilhørte bombemålet PFLP og blev brugt som militær træningslejr af flere grupper. Men det afvises over for Politiken af PFLP's øverste leder i Syrien, Libanon og Jordan, Maher Taher.

»For det første var det ikke vores område, for det andet har vi slet ikke nogen militærbaser i Syrien længere. Der er tale om en flygtningelejr med civile indbyggere. Dette er et rent politisk træk: Israel er i et politisk dilemma og vælger at løbe fra problemerne ved at kaste ansvaret over på den arabiske verden«, siger Maher Taher på telefonen fra Libanons hovedstad, Beirut.

Og på den arabiske tv-kanal al-Jazeera sagde en talsmand for Islamisk Jihad, Abu Emad El-Rifai, at Islamisk Jihad kun har militærbaser i selve de besatte palæstinensiske områder.

Maher Taher tilføjer, at ifølge hans oplysninger var der ingen dødsfald ved angrebet, kun to let sårede.
Det overbeviser analytikeren Gamal A.G. Soltan om, at angrebet var ment som en advarsel til syrerne.

»De synes at have udvalgt målet meget omhyggeligt, så aktionen ikke giver alt for megen tumult. Så samtidig med, at de foretager sig noget, der i mellemøstsammenhæng er relativt fredeligt, sender de en klar besked til Damaskus om, at hvis syrerne ikke skrider ind over for de palæstinensiske grupper, kan de gå efter Damaskus«, siger han.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere