0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Milosevic får tre måneder til at forberede sit forsvar

Slobodan Milosevic er rasende over de 90 dage, han har fået til at forberede sit forsvar. Den tidligere jugoslaviske præsident havde bedt om mindst to år - helst i frihed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FRED ERNST
Foto: FRED ERNST
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dommerne ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag har givet Jugoslaviens tidligere præsident, Slobodan Milosevic, tre måneder til at forberede sit forsvar over for de anklager om krigsforbrydelser, han står over for ved domstolen.

Afgørelsen fremkaldte en rasende protest fra Milosevic, som ville have to år til at forberede sit forsvar. Milosevic har endda ment, at retten skulle sætte ham på fri fod i forberedelsestiden.

Anklagemyndighed afslutter fremlæggelse i år
Milosevic, som er anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsforbrydelser ved den særlige FN-domstol vedrørende krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien ventes selv at ville stå for selve fremlæggelsen af sit forsvar i løbet af foråret 2004.

Anklagerne vil afslutte fremlæggelsen af deres sag sent i år.

Har haft problemer med helbredet
Siden retssagen mod den tidligere præsident blev indledt i februar 2002, har han selv ført sig eget forsvar.

Men retsmøderne har ofte måttet aflyses, fordi Milosevic har problemer med helbredet. Han lider af af højt blodtryk og har hjerteproblemer, og flere retsmøder er desuden blevet aflyst på grund af træthed eller influenza.

En bærbar og to rådgivere
Hidtil har den tidligere præsident forberedt sig ved hjælp af en bærbar computer og to juridiske rådgivere.

Milosevic har været fængslet, siden han blev overført til Holland i 2001.

Stærkere sag efter premierministerdrab
Sagen mod Milosevic er blevet skærpet og hans forsvar svækket efter mordet på den serbiske premierminister Zoran Djindjiic.

Det er paradoksalt, fordi drabet blev begået af Milosevic-støtter og mafiamedlemmer, der var bundet sammen af deres had til domstolen i Haag og frygt for at ende der, hvis Djindjiic levede.

Men i efterforskningen af drabet på premierministeren blev mange arresteret, der i blandt flere af Milosevics nærmeste støtter og rådgivere. Milosevics hustru Mira Markovic flygtede til Moskva for at undgå arrestation.

Vigtige vidner
Blandt de arresterede var den paralmilitære leder Franko Simatovic og sikkerhedschefen Jovica Stanisic, som begge er blevet sigtet af krigsforbryderdomstolen i Haag og venter på at blive udleveret.

Det forventes, at deres vidneudsagn vil være af stor betydning i sagen mod Milosevic og vil gøre hans forsvar særdeles svært.

Sagen mod Milosevic ventes endeligt afsluttet i midten af 2006.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu