0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tre britiske soldater dræbt i baghold i Irak

Tre britiske soldater er blevet dræbt ved et baghold i den centrale del af den sydirakiske by Basra.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tre britiske soldater er blev dræbt og en alvorligt såret under et bagholdsangreb i den sydirakiske by Basra.

Ifølge rapporter fra Basra, hvor også de danske styrker i Irak er udstationeret, blev soldaternes køretøj beskudt fra en pick-up varebil, mens de kørte i en af byens hovedgader.

Skud blev affyret, og lidt efter hørtes ifølge nogle kilder en eksplosion.

Chauffør ramt af skud
Britiske soldater har afspærret det område, hvor soldaterne blev angrebet. Øjenvidner siger til nyhedsbureauet Reuters, at soldaterne blev ramt af skud nær den gamle britiske kirkegård i byen.

Chaufføren blev ramt og mistede kontrollen over bilen. Han kørte ind i en irakisk kvinde og hendes to børn og endte med at køre ind i en bygning, siger den 48-årige gadesælger Sabir Naama ifølge nyhedsbureauet.

BBC har sent lørdag ikke kunnet få bekræftet af de britiske militærkilder, at der skal være civile kvæstede i forbindelse med episoden.

Byger af skud
Men det ligger fast, at de fire soldater i bilen blev udsat for en byge af skudsalver. Kun chaufføren var i live, da andre britiske soldater kom dem til hjælp.

Med tre nye britiske soldater på tabslisten er i alt 10 britiske soldater blevet dræbt i forbindelse med kampe og angreb i Irak, siden USA's præsident, George Bush, erklærede de egentlige kamphandlinger for overstået den 1. maj.

Danskere benytter samme hovedvej
De tre britiske soldater, der lørdag morgen blev dræbt i Irak, kørte på en hovedvej, som også de danske styrker bruger.

Nyhedsbureauet Reuters oplyser, at de i alt fire soldater var kørende i en civil slags terrængående bil - en SUV (sport utility vehicle) - da de blev beskudt.

'Vi vurderer løbende sikkerheden'
Den danske styrke har bl.a. en VW-bus og flere større busser, oplyser kaptajn Kim Vibe Michelsen fra den danske lejr i Irak.

»Vi vurderer løbende sikkerheden, og det er klart, at når sådan noget sker, vurderer vi den ekstra nøje, og det kan da godt være, at niveauet ryger lidt op«, siger Kim Vibe Michelsen til Ritzau.

Overvejer at skifte rute
De britiske styrker har lejet et større antal civile biler og forsynet dem med britiske militærnummerplader.

»Vi må vurdere, om vi fortsat skal bruge civile biler. En anden mulighed kunne være at køre en anden vej end gennem det område, hvor briterne blev dræbt«, siger Kim Vibe Michelsen.

I de seneste døgn har danskerne ikke oplevet episoder ud over det sædvanlige, og arbejdet fortsætter med patruljering og konfiskation af våben.

Kampe i Kirkuk
Fra den tyrkiske hovedstad, Ankara, skriver det tyske nyhedsbureau DPA, at amerikanske soldater har genoprettet roen i den nordirakiske by Kirkuk, efter at to etniske turkmenere er blevet dræbt under kampe mellem turkmenere og kurdere.

Tyrkisk tv har vist billeder af omkring 1.000 demonstrerende turkmenere, der udviklede sig til kaos, da der blev affyret skud.

Amerikanske soldater stoppede skyderi
Skuddene blev formentlig affyret af kurdere. Bagefter rykkede turkmenere bevæbnet med halvautomatiske geværer ind i området og besvarede ilden.

Tusinder af skud blev udvekslet, inden amerikanske soldater, støttet af kampvogne og helikoptere, fik kontrol med situationen.

Mindst to etniske turkmenere blev dræbt og 11 andre kvæstet, siger den tyrkiske regerings repræsentant i byen til den amerikanske tv-station CNN's tyrkiske kanal.

Der er ingen oplysninger om, hvorvidt kurdere blev dræbt eller såret under kampene.

Tredje dag i træk med sammenstød
Det er tredje dag i træk, at der har været sammenstød mellem kurdere og turkmenere, der er et mindretal i området.

Syv etniske turkmenere og tre kurdere blev dræbt fredag, da der udbrød kampe mellem turkmenere og kurdiske peshmergaer (oprørere, red.) fra Kurdistans Patriotiske Union (PUK).

Spændingerne mellem etniske turkmenere og kurdere er taget til, siden Saddam Hussein blev væltet.

Turkmensk utilfredshed med kurdisk administration
Turkmenerne er utilfredse med såvel kurdernes politiske som militære styrke som kurdernes forsøg på at genbosætte sig i boliger i byer som Kirkuk, som turkmenerne betragter som deres.

Tyrkiet har på sin side gentagne gange udtrykt bekymring over, at dets etniske fæller, turkmenerne, i Irak er ved at blive marginaliseret af såvel kurdere som amerikanske soldater.