0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Pentagon vil være terror-bookmaker på nettet

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon vil etablere af en bookmakertjeneste, hvor det skal være muligt at spille på, hvornår der sker terrorangreb. Det skal bruges til at forudse og forhindre terror.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En bookmakertjeneste hos Pentagon skal være med til at forhindre terrorangreb som 11. september 2001. - Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvornår bliver Israel ramt af et angreb med biologiske våben? Bruger Nordkorea sine atomvåben mod Sydkorea? Slår Osama bin Laden til igen? Og hvor?

Spillefugle med lyst til at spille på fremtidige terrorangreb skal kunne gøre det på en hjemmeside, som Pentagon leder.

Tanken er ifølge den amerikanske avis The New York Times at udnytte det åbne marked til at foresige og forhindre terrorangreb i stedet for udelukkende at benytte sig af efterretningstjenesternes oplysninger.

Kræver særlige midler
Det er en afdeling i Pentagon, som er kommet med forslaget. Det utraditionelle forslag er nødvendigt, fordi »den mest alvorlige fjende USA står overfor er terror, en trussel karakteriseret ved grupper af mennesker, løst organiseret i uklare netværk, der er svære at identificere og definere«.

Det kræver særlige midler, hvoraf oplysningerne fra bookmakersiden er et af dem.

Tror det er fupnummer
To demokratiske senatorer, der har fortalt om planen, kalder den »moralsk afskyvækkende og grotesk«.

Senator Byron L. Dorgan siger, at ideen er så latterlig, at han har haft svært at forklare folk, at det ikke er et fupnummer.

»Kan du forestille dig, at et andet land arrangerede et sted, der hvor folk kunne gå ind og vædde - sponsoreret af regeringen - om, hvor en amerikanske politiker blev myrdet«, spørger han i New York Times.

»Hvordan vil du føle det, hvis du var konge i Jordan og du fik at vide, at det amerikanske forsvarsministerium tog imod væddemål på, om du blev væltet af tronen i løbet af et år?«

Netop spørgsmålet om, hvor længe Kong Abdullah bliver siddende på tronen i Jordan var et af ekspemplerne på, hvad programmets net-bookmaking kunne bruges til.

Nedtone vigtighed
Efter den voldsomme kritik har Pentagon forsøgt at nedtone programmets vigtighed, skriver New York Times. Der er bevilget 8 millioner dollars, cirka 50 mio. kroner til det frem til 2005.

Pentagon har forsvaret programmet med, at denne type programmer tidligere har vist sig effektive til at forudse oliepriser, valgresultater og billetsalg i biografer.

Planen er fremsat af den samme afdeling i Pentagon som tidligere har foreslået, at Forsvarsministeriet skulle spionere elektronisk mod amerikanske statsborgere.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement