Behandling af AIDS-smittede god forretning

Behandlingen af aids i de fattige lande handler om mere end moral. Der er faktisk god økonomi i at øge indsatsen, viser en ny undersøgelse, der blev præsenteret i Paris.

Internationalt

Det skulle egentlig have været en videnskabelig aids-konference, der skulle gøre status på vacciner og behandlingsmetoder.

Men som altid, når det handler om aids, er det vanskeligt at skille videnskab og politik.

Pæl gennem myter
Det skyldes ikke mindst den digre rapport 'Economics of aids', som ANRS, Frankrigs Nationale Organisation for Aids-forskning, præsenterede på den internationale aids-konference i Paris.

Rapporten rammer en pæl gennem en af de hårdnakkede myter, der eksisterer om forebyggelse og behandling af aids i fattige lande: den klassiske misforståelse, at forebyggelse skulle være bedre end behandling - fordi det er billigere, og samtidig fordi forebyggelse vil mindske det fremtidige behov for behandling.

»Sådan hænger det ikke sammen«, siger økonomen Jean-Paul Moatti, en af rapportens forfattere, til Libération.

Der er ikke tale om enten-eller men om både-og, for forebyggelse og behandling forstærker hinanden indbyrdes.

Efterspørgslen stiger
Jean-Paul Moatti trækker Elfenbenskysten frem som eksempel:

»Her viste det sig, at adgang til behandling fik efterspørgslen efter forebyggelse til at stige«.

Daniel Berman fra organisationen Læger uden Grænser er enig: »Fra vores konkrete projekter i felten har vi erfaring for, at lysten til f.eks. at lade sig teste stiger væsentligt, når der er behandlingstilbud i lokalsamfundet«.

Hug til Danmark
Han bakkes op af Morten Emil Hansen fra ulandsorganisationen Ibis:»Den eneste grund til, at man kan få folk undersøgt, er, at de har et håb om behandling. Hvis ikke man giver dem det håb, så bliver den forebyggende indsats ikke lige så effektiv. Det er en totalt gammeldags holdning ikke at anse forebyggelse og behandling som to sider af samme sag«, siger han med slet skjult hentydning til den danske regering, der på et lukket møde på konferencen fik hug for at insistere på at skære i bistanden til den i forvejen pressede globale aids-fond og for at insistere på, at danske aids-kroner skal gå til forebyggende arbejde.

Der er imidlertid flere gode argumenter for at øge hjælpen til behandling i de fattige lande. Brasiliens effektive behandling af aids-patienter med kopimedicin har medført kolossale besparelser på sundhedsbudgettet, fordi man ganske enkelt har haft langt færre indlæggelser.

I perioden 1997-2001 har den brasilianske regering således kunnet spare helt op mod to milliarder dollar, forklarer Moatti.

Snæversynet
Nogle kritikere indvender, at de lande, der er så fattige, at folk dør på gaden, jo næppe vil kunne mærke sådanne besparelser. Men den kritik fejer Moatti af bordet som alt for snæversynet.

»Cost-benefit-analysen handler ikke kun om sundhedsbudgettet«, siger han.

»Det handler i lige så høj grad om de leveår, man vinder ved behandlingen. Når man kigger på, hvor meget det koster at redde et liv ved at behandle en voksen, der er inficeret med aids-virus - og i endnu højere grad at forhindre smitte fra moder til foster - kan man konstatere, at det er særdeles omkostningseffektivt«, siger Moatti til Le Monde.

Han har ikke meget tilovers for de hidtidige makroøkonomiske modeller, der anslår, at aids-epidemien har haft en relativt begrænset socioøkonomisk effekt i de fattige lande.

»De negligerer helt og aldeles problemerne omkring overførsel af menneskelig kapital«, siger Moatti.

Økonomisk afgrund
»Aids dræber hovedsageligt unge voksne, dvs. personer som får børn, og som giver dem knowhow, især i landområder«, forklarer Moatti, og understreger, at hvis ikke der skrues op for behandlingen, vil landene gå mod en økonomisk afgrund.

»I løbet af tre eller fire generationer vil bruttonationalproduktet for f.eks. Elfenbenskysten være halveret, og Sydafrika være i klasse med de allerfattigste lande i verden. Adgangen til behandling af aids i sydlandene er ikke længere kun en moralsk nødvendighed, det giver også økonomisk mening«, siger Jean-Paul Moatti.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce