0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyrkisk vrede mod USA

11 tyrkiske soldater, der fredag blev arresteret af amerikanske soldater i det nordlige Irak, blev sent i aftes løsladt. Men anholdelserne har medført en »krise i forholdet« mellem de to lande, siger lederen af det tyrkiske militær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Lederen af det tyrkiske militær, general Özkok, er godt vred på USA. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er kommet alvorlige ridser i lakken på det tyrkisk-amerikanske forhold. I fredags arresterede amerikanere 11 tyrkiske soldater i det nordlige Irak og sent i aftes blev de løsladt igen. Men dermed er sagen ikke ude af verden. Tyrkerne er vrede.

Tyrkiets leder af de militære styrker, Hilmi Özkok, siger, at hændelsen har udviklet sig til »en omfattende tillidskrise mellem tyrkiske og amerikanske bevæbnede styrker«.

Anholdelserne medførte en weekend med intense forhandlinger mellem Ankara og Washington, da Tyrkiet forsøgte at få USA til at løslade soldaterne.

»Jeg tror ikke, at dette er de bevæbnede amerikanske styrkers politik, men jeg har meget svært ved at se det som et isoleret tilfælde«, siger Özkok til BBC-rapportere i Ankara.

Antiamerikansk stemning blandt tyrkere
Amerikanske tropper tog de tyrkiske styrker i forvaring på grund af en påstået plan om at skade irakisk-kurdiske civile i det kurdisk kontrollerede Nordirak.

Tyrkiet afviser blankt at skulle have haft sådanne planer.

Der var vredesudbrud i Ankara og Istanbul over weekendens nyheder om anholdelserne og offentlig antiamerikansk følelser fik frit løb i gaderne.

De tyrkiske medier fordømte næsten samstemmende anholdelserne som en fornærmelse mod den tyrkiske ære og en lang alliance med Washington.

Tyrkiets kamp med kurderne
Tyrkiet har længe haft tusindvis af sine soldater i dele af det nordlige Irak for at bekæmpe frihedssøgende kurdiske rebeller fra Tyrkiet, som har lavet baser i nordirakiske områder.

Efter den amerikansk ledede invasion af Irak har Tyrkiet også sent flere militære rådgivere til Nordirak for at holde øje med de irakiske kurdere. Tyrkiet frygter, at forstærket kurdisk magt i området kan tilskynde de kurdiske rebeller til at genoplive deres selvstændighedskamp i Tyrkiets sydøstlige område, som er domineret af kurdere.

Tyrkiet og USA var også på kant med hinanden i marts, da Tyrkiet nægtede amerikanerne at angribe Irak fra tyrkisk land.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere