0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Guldvægten

Familiesammenføring. Der skal en guldvægt til at veje, om et dansk-udenlandsk par mest er knyttet til Danmark eller udlandet. Nye regler har halveret antallet af par, der får ret til familiesammenføring - og mere end fordoblet utilfredsheden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg er skuffet. Chokeret og frustreret over ikke at kunne gøre noget ved sagen«.

Charlotte Rosendahl er ked af det.

Hun er en energisk dansk pige og er ved at tage sin ph.d.-grad i biokemi i USA - om tre uger skulle den være hjemme.
I disse dage knokler hun med sit projekt på et laboratorium i Minneapolis. Hun bor i byen med sin mand Ted, som hun har kendt i en halv snes år, og sammen har de sønnen Julius. Når Charlottes uddannelse er slut, kunne hun vældig godt tænke sig at rejse hjem til Danmark for at arbejde og få sin familie med over 'dammen' - Ted er begejstret for tanken, så han er allerede gået i gang med at lære dansk på et universitet i Minneapolis.

Som biokemiker har hun blandt andet forsket i, hvordan man får bakterier til at nedbryde pesticider i jorden. Så der skal nok være brug for Charlotte i Danmark.

»Og så vil jeg gerne vise min mand og mit barn min danske identitet. At være familie sammen i mit fødeland vil føje en ny dimension til vores familieliv«, siger hun.

Men efter det sidste besøg hjemme i fædrelandet er Charlottes humør dalet gevaldigt. For da fandt hun ud af, at hun på grund af stramningen af udlændingeloven sidste år er stavnsbundet til USA. I hvert fald hvis hun vil være sammen med sin familie.

For selv om Charlotte er dansk statsborger, skal hendes og Teds ægteskab før eventuel flytning til Danmark vejes på den guldvægt, de bruger i Udlændingestyrelsen, når der skal udstedes tilladelser til familiesammenføring.

Det besluttede Folketinget sidste år som led i en række stramninger af udlændingeloven. Stramninger, som siden har ført til en lang række sager med danskere, der ikke kan komme hertil med deres partnere.

Kravet om nær tilknytning til Danmark har eksisteret siden år 2000, hvor det kun gjaldt de udlændinge, der havde ophold i Danmark, men ikke dansk statsborgerskab. Sidste år blev loven imidlertid udvidet til at gælde danske statsborgere. Denne stramning blev indført mest for at 'ramme' de udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, og som importerer hustruer hertil gennem arrangerede ægteskaber. Men en bieffekt blev, at de 'hvide' danskere ikke kunne gå hus forbi.

En lov må nemlig ikke kun gælde visse grupper af befolkningen. Det er diskrimination og imod menneskerettighederne.

Derfor bliver sådan nogle som Charlotte og Ted nu ramt. Og så hjælper det ikke ret meget, at Ted er blevet vild med fiskefrikadeller efter dansk opskrift og Tom's Guldkarameller - eller at han spiller fodbold iført den danske nationaltrøje.

Det paradoksale er, at Charlotte Rosendahl har færre muligheder for at flytte til Danmark med sin familie end eksempelvis en spansk mand gift med en algerisk pige har - fordi den spanske mand som EU-borger har ret til at flytte rundt i fællesskabet efter arbejde og uddannelse og i den forbindelse kan få sin familie med sig.

Flugt til Sverige
Den nye restriktive danske udlændingepolitik har ført til, at flere hundrede dansk-udenlandske par er flyttet til Sverige for at udnytte den liberale svenske udlændingelovgivning kombineret med nogle EU-regler, der sammenlagt efter to år giver dem mulighed for at flytte videre til Danmark.

Generelt er antallet af tilladelser til familiesammenføring faldet markant. Hvor der blev givet afslag i hver fjerde sag i første halvdel af 2002, er afslagsprocenten steget dramatisk, så der nu siges nej i to ud af tre tilfælde.

Siden stramningerne af udlændingeloven trådte i kraft 1. juli sidste år og frem til 1. maj i år, har Udlændingestyrelsen afgjort 831 ansøgninger fra dansk-nordiske statsborgere, der ønskede at få deres samlever hertil. 59 procent af dem fik afslag.

Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) har hidtil forsøgt at underkende kritikken ved at sige, at stramningerne trods alt kun går ud over et fåtal af danskere, og at de var nødvendige for at kunne bekæmpe arrangerede ægteskaber.

Haarders udtalelser svarer lidt til diskussionen om, hvorvidt glasset er halvt tomt eller halvt fuldt. Ifølge foreningen Ægteskab uden Grænser, der igen har deres oplysninger fra den svenske udlændingestyrelse Migrationsverket, flytter cirka 30 dansk-udenlandske par til Malmø om måneden for at omgå de danske regler. Et tal, som foreningen finder alarmerende højt.

Et tegn på, at Bertel Haarder er presset, er den opmærksomhed, som han og hans embedsmænd de seneste måneder har kastet på en række aftaler, som de fleste danskere indtil denne uge aldrig havde hørt om.

Det drejer sig om de såkaldte working holiday-aftaler, som formelt og oprindeligt handler om noget helt andet - at give unge rygsækrejsende mulighed for at opleve verden. Den forrige regering indgik i 2001 sådanne aftaler med New Zealand og Australien, og de seneste måneder har Haarders embedsmænd været ved at forhandle en lignende aftale på plads med Canada.

Haarder ønsker også den slags aftaler med to andre rige og vestligt orienterede lande - USA og Japan.

Fidusen ved aftalerne er, at de også kan give danskere, der er blevet forelsket i en statsborger fra et af de lande, som vi har en sådan aftale med, mulighed for at komme et år til Danmark. Det vil kunne hjælpe gevaldigt på tilknytningskravet.

Regnestykket
Ud over tilknytning til Danmark fulgte der også en række andre krav med, da Folketinget strammede familiesammenføringsreglerne i fjor. For eksempel at man er fyldt 24 år, at man kan stille et garantibeløb på 50.000 kroner og har en »passende bolig«.

Men så er der bare lige et par ekstra faktorer, som det er sværere at ændre på:

Som hvor længe, man tilfældigvis har boet sammen i Danmark eller i udlandet. Eller antallet af eksempelvis svigerinder og svogre i det fremmede, som embedsmændene også kan finde på at tælle op.

Af de detaljerede retningslinjer, embedsmændene i Udlændingestyrelsen skæver til, fremgår det klart, at tilknytningen til Danmark skal være »større end« tilknytningen til det andet land for at udløse en familiesammenføring. I den forbindelse er det også vigtigt, hvor længe ægtefællerne har opholdt sig i de respektive lande - herunder hvor de har haft deres opvækst og er gået i skole.

Sproget betyder også en del - tales der eksempelvis dansk i hjemmet, lægges det til plussiden.

Uddannelse eller job i Danmark er også en positiv faktor. Det gælder også for den person, der har skiftet til dansk pas, og som ønsker familiesammenføring med en udlænding.

Men ikke alt er lige godt: For eksempel fremgår det af reglerne, at pizzabagere med fire-fem års arbejde i Danmark ikke skal regne med, at deres erhvervsarbejde i sig selv giver nok tilknytning til Danmark, fordi pizzajobbet »ikke indebærer nævneværdig kontakt til dansktalende personer«.

Den sentens smiler de en del af på Vesuvio Pizza, Pizza- og Kebab-baren og alle de andre tusindvis af små spisesteder ud over det ganske land, hvor en stor del af den danske befolkning får fastfood-behovet stillet.

Ved stramningen i fjor blev flere 'kattelemme' i lovgivningen også sømmet i: Således afskaffede politikerne den hidtidige regel om, at halvandet års samliv her i landet kan kompensere for, at parret ikke er mest knyttet til Danmark. Herboende flygtninge, der efter flugten gifter sig med en person fra hjemlandet, fik også forringet mulighederne for familiesammenføring.

Skæv balance
I tilfældet med Ted og Charlotte vil den statsautoriserede guldvægt i Udlændingestyrelsen helt givet tippe i retning af, at de og sønnen Julius tilsammen har mest tilknytning til USA.

Som udgangspunkt står vægten i balance, hvis man alene ser på, at Charlotte og Ted kommer fra hver deres land. En fifty-fifty situation.

Men Charlotte har nu boet otte år i USA, mens Ted kun har været på kortere besøg i Danmark. Allerede her vipper vægten over mod USA, og gør det mest sandsynligt, at de må imødese et nej til at flytte til Danmark.

Skulle der alligevel være en chance - bl.a. fordi Ted så ihærdigt knokler med at lære dansk, og det tæller på plussiden - er der andre faktorer, der trækker i den forkerte retning for parret: Charlotte har for eksempel kun to søskende hjemme i Danmark, mens Ted har fire i USA. Det giver samlet set mest tilknytning til USA, fordi familierelationer også tæller med.

Så Charlotte Rosendahl må konstatere, at vil man have sig en udenlandsk livspartner, er det bedst med én, der er enebarn ...

»Men noget af det mest ophidsende for mig er, at man ikke selv kan gøre noget ved det her problem. Det er jo ikke til at styre, hvem man forelsker sig i, vel?«, siger Charlotte Rosendahl.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu