0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

NATO-rådgiver anklages for hvidvaskning af milliarder

En tidligere hollandsk efterretningsofficer og en af NATO-generalsekretær George Robertsons nærmeste politiske rådgivere er fængslet, anklaget for hvidvaskning af milliardbeløb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af NATO-generalsekretær George Robertsons nærmeste rådgivere er blevet fængslet i Holland, hvor han anklages for hvidvaskning af omkring en milliard kroner. Det skriver det norske nyhedsbureau, NTB.

Den tidligere hollandske efterretningsofficer Willem Matser blev ifølge den britiske avis The Independent pågrebet tidligere i år.

Anholdelsen skete efter at toldere ved Schiphol-lufthavnen udenfor Amsterdam fandt en pakke, som blandt andet indeholdt dokumentation for en pengetransaktion fra en colombiansk bank til et rumænsk selskab. I pakken blev der også fundet en CD, som indeholdt detaljer om den pengeoverførsel som Matser skal have været indviklet i.

Hollandsk politi har ransaget oberstens hus og har fundet flere forfalskede dokumenter, skriver den britiske avis.

Nægter hvidvaskning
Matser skal have indrømmet medvirken i 16 transaktioner, hvor pengene er endt hos den rumænske forretningsmand Ovidiu Tender. Matser nægter at have deltaget i hvidvaskning af penge. Han hævder, at pengetransaktionerne var en del af en lovlig investering.

Matser var frem til anholdelsen en af George Robertsons nærmeste politiske rådgivere i spørgsmål omkring NATO's udvidelse mod øst, og han har spillet en central rolle i arbejdet op mod næste års topmøde i Istanbul, hvor syv østeuropæiske lande vil blive optaget i alliancen.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere