0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA går ud fra at Nordkorea har A-våben

USA ved ikke med sikkerhed, at den kommunistiske republik Nordkorea har A-våben, men den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz går ud fra, at landet har dem, sådan som landets ledelse tidligere har udtalt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA ved ikke med sikkerhed, at den kommunistiske republik Nordkorea har A-våben, men den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz går ud fra, at landet har dem og kan producere flere, sådan som Nordkoreas ledelse i Pyongyang ledelse tidligere har udtalt.

Den amerikanske vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz må efter et besøg i regionen erkende, at hverken nabolandet Sydkorea eller USA har pålidelige efterretninger, som kan fastslå med sikkerhed, om nordkoreanerne har de A-våben, som landets ledelse tidligere har påstået.

Republikaneren Curt Weldon, som var leder af en delegation på seks mand fra Kongressen, der besøgte Nordkorea i sidste uge, siger, at der snarest bør gribes ind i den regionale krise.

Delegationen siger, at Nordkorea er ved at være færdig med at oparbejde 8000 brugte atomare brændselsstænger.

»Det bør ske snart, for atomuret tikker i Nordkorea, mens de udvikler våben«, sagde Weldon på et pressemøde i Seoul efter tre dages ophold i Nordkorea.

Sydkorea er bekymret
Den sydkoreanske præsident Roh Moo-hyun siger, at han vil have svært ved at leve med et Nordkorea, som har atomvåben, men at det må bero på facts og ikke nordkoreanernes egne påstande, om de har de pågældende våben.

Paul Wolfowitz er den højeste embedsmand i Pentagon, som har besøgt Sydøstasien, siden Bush overtog den amerikanske regering. Han sagde på et pressemøde efter sit besøg, at man må tage nordkoreanerne alvorligt, når de siger, at de har a-våben, og der er en del efterretninger, som bekræfter det, men han erkender, at det ikke er endeligt fastslået.

Politiken.dk

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere