0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Møller er i tvivl om forbudte irakiske våben

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er i tvivl om, hvorvidt Irak havde eller har de masseødelæggelsesvåben, som den amerikanskledede koalition med Danmark som deltager gik i krig for at fjerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jensen Morten Bjørn
Foto: Jensen Morten Bjørn

Den danske udenrigsminister er ikke sikker på, hvad det var Saddam Hussein havde eller ej. - Foto: Morten Bjørn Jensen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er i tvivl om, hvorvidt Irak havde eller har de masseødelæggelsesvåben, som den amerikanskledede koalition med Danmark som deltager gik i krig for at fjerne.

»Ødelagde Saddam Hussein dem inden krigen? Eksporterede han dem, eller havde han dem ikke? Vi ved det ikke«, har udenrigsministeren mandag erkendt på en stor erhvervskonference i København om mulighederne for danske virksomheder i genopbygningen af Irak.

Det betyder altså, at grundlaget for den danske deltagelse i krigen har været meget usikkert. De påståede, forbudte irakiske var hjørnestenen i den danske argumentation for at støtte op bag den amerikanskledede indsats.

'Trusler var en risiko'
Men Stig Møller tilføjer, at uvisheden op til krigen betød, at den nu afsatte irakiske leder kunne føre afpresning med masseødelæggelsesvåben, om de så var der eller ej. Han kunne true med dem, og det var en risiko.

»Han havde 12 år til at bevise, at han ikke havde masseødelæggelsesvåben. Men han gjorde det ikke«, har Per Stig Møller anført med henvisning til, at der kort før den første Irak-krig i 1991 blev indført internationale sanktioner mod Irak for at fjerne eventuelle kemiske, biologiske og atomare våben fra de irakiske arsenaler.

USA og Storbritannien afviser fup med dokumentation
Både briterne og amerikanerne afviser mandag, at beviserne for eksistensen af forbudte våben i Irak var uvederheftige.

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell siger ifølge det britiske BBC, at der var overvældende mange beviser på, at Irak fortsat besad forbudte våben og fortsatte med udvikle våbenprogrammer i tiden efter, at FN's våbeninspektører forlod landet i 1998.

Og givet Saddam Husseins tidligere brug af sådanne våben mod Iran og mod kurderne stillede det internationale samfund et rimeligt krav, da der blev insisteret på et systemskifte i Irak, siger Powell.

Blair vil ikke kigges i kortene
I Storbritannien har den britiske premierminister Tony Blair afvist, at det skulle være nødvendigt med en undersøgelse af hans regerings påstande om de forbudte våben i Irak.

På G8-mødet i Evian i Frankrig siger Blair, at han står '100 pct.' bag de beviser om Iraks våbenprogrammer, som blev lagt offentligt frem.

»Forestillingen om, at vi skulle have fabrikeret efterretningsrapporter om, at Irak skulle kunne være klar med masseødelæggelsesvåben på 45 minutter, er totalt og fuldstændig forkert«, siger Blair.

Cook: 45 minutter, timer, dage - intet fundet
Kravet om en officiel undersøgelse af Blairs efterretningsoplysninger kommer bla. fra den tidligere minister, Robin Cook, som sagde op på grund af den britiske krigsdeltagelse.

»Vi har ikke fundet nogen af de kemiske våben, som skulle kunne være klar til anvendelse på 45 minutter eller 45 timer. Vi har befundet os i Irak, siden krigen endte, i over 45 dage uden at finde noget. Det er indlysende, at oplysningerne (fra regeringen) var forkerte«, siger Cook.

Politiken.dk