0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mars Explorer sendt af sted

Kl. 19.45 mandag aften er den den første europæiske rummission til Mars blevet sendt af sted. Denne sommer vil fem sonder sætte kurs mod Mars.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Polfoto
Foto: Polfoto

Der bliver trængsel på hovedvejen til Mars. Denne sommer vil fem sonder sætte kurs mod Mars. - Polfoto

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det Europæiske Rumagentur (ESA) har sendt den første europæiske rummission af sted til en anden planet.

Faktisk er det to forskellige fartøjer, der blev sendt af sted fra Bajkonur Rumcentret i Kazakhstan:

Jagt på beviser for vand
Mars Explorer er en sonde, der fra kredsløb om Mars skal måle og skanne Mars' atmosfære og de øverste fem kilometer af Mars' undergrund. Den vil blandt andet søge efter vand.

Hæftet på sonden er landingsfartøjet Beagle 2, opkaldt efter skibet Beagle, der bragte Charles Darwin til Galapagos Øerne. Beagle 2 skal lande på Mars og blandt andet søge efter spor af liv i de øverste jordlag.

To amerikanske sonder af sted senere på måneden
Men europæerne får selskab. I juni vil USA's rumagentur NASA opsende to ens sonder - Rover 1 og 2.

De to rovere er små sekshjulede laboratorier, der skal lande på hver sin side af Mars.

Japansk sonde
De fire sonder får følgeskab af yderligere en japansk sonde, Nozomi.

Den skulle egentlig have været på Mars for længe siden, men tekniske problemer gjorde det nødvendigt at sende den på en tur omkring Solen først.

Ankommer til Mars 26. december
Går alt efter planen, vil Mars Explorer og Beagle ankomme til Mars 2. juledag.

4. januar næste år vil den første Rover ankomme, og den 25. i samme måned kommer nummer to. Nozomi ankommer på et tidspunkt mellem de to Rovere.

Ekspeditioner supplerer hinanden
Men de kommer ikke til at udføre det samme arbejde to gange.

»De forskellige ekspeditioner supplerer hinanden meget godt, for de er udstyret med forskellige instrumenter. Det betyder jo, at hvis både en Rover og Explorer finder tegn på vand på Mars, så er resultaterne så meget stærkere«, siger Bjørn Franck Jørgensen, der er direktør i Tycho Brahe Planetariet.

Gunstige forhold
Når både ESA og NASA vælger at sende sonderne af sted nu, skyldes det, at Mars og Jorden står gunstigt i forhold til en opsendelse.

Hver 26. måned står planeterne på en måde, så sonder kan få makismalt udbytte af jordens fart på 30 kilometer i sekundet. Og da USA har været på Mars før, er der ikke tale om et egentligt kapløb.

Prestige på spil
Alligevel er der prestige på spil, mener Bjørn Franck Jørgensen.

»Især for de europæiske forskere. De har ikke tidligere lavet en Marsekspedition, så de skal ud og bevise, at det kan de også. De ved jo godt med sig selv, at de er lige så dygtige som amerikanerne. Men en ekspedition til Mars har nok mere gennemslagskraft offentligt end mange andre videnskabelige missioner«, siger han.

Missionen til Mars er den første i en planlagt serie af ESA-missioner til planeterne i solsystemet.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu