0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Irakiske olieaftaler med russiske og kinesiske firmaer annulleret

Den amerikanske ledelse i Irak har annulleret eller suspenderet tre oliekontrkater med russiske og kinesiske firmaer, der var indgået med det afsatte Saddam Hussein-regime.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske ledelse i Irak har annulleret eller suspenderet tre oliekontrkater med russiske og kinesiske firmaer, der var indgået med det afsatte Saddam Hussein-regime.

Thamir Ghadhban, der af USA er udpeget som olieminister, siger ifølge BBC online, at alle kontrakter indgået før krigen, ville blive gennemgået grundigt og at nye aftaler ville blive indgået.

Men allerede nu har Ruslands største olieselskab Lukoil mistet en kontrakt i det vestlige Qurna, mens den kinesiske aftale om at udvikle al-Ahdab feltet er blevet suspenderet.

Han gav ingen detaljer om den tredje aftale.

Ingen kontrakter til krigsmodstandere
Bemærkningerne kommer kun få dage efter, at FN's sikkerhedsråd hævede sanktionerne mod Irak, der forbød landet at sælge andet end olie i begrænsede mængder, og kun mod fødevarer og medicin.

Franske, russiske og kinesiske firmaer har alle vundet kontrakter i de foregående år på oliearbejde i Irak. De tre lande var mod de amerikanske planer om krig, da de blev præsenteret i FN's sikkerhedsråd.

I april sagde Robert Ebel, en olie- og energiekspert med nære bånd til Det Hvide Hus, at russiske selskaber næppe ville få beholde større oliekontrakter i Irak på grund af Ruslands modstand mod krigen i Irak, skriver den norske avis Aftenposten.

'Fair og lige'
Men det afvises af Ghadhban, der ifølge BBC siger,at kontrakterne vil blive givet til internationale oliefirmaer for at få genskabt olieproduktionen uden skelnen til eller diskrimination af lande, der var mod krigen.

»Vi vil bestemt forhandle med alle internationale oliefirmaer på en fair og lige facon«, siger han ifølge BBC online.

Han forventer, at det vil kræve en investering på millioner og ikke milliarder af dollars at få olieproduktionen på skinner igen.

Irak producerer i øjeblikket omkring 700.000 tønder olie om dagen, det forventes, at man vil nå op på førkrigs niveauet på tre millioner tønder dagligt i slutningen af dette år.

Eksporten vil begynde i løbet af få uger.

Politiken.dk

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere