0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Terror på dagsordenen ved spansk lokalvalg

Spaniens lokalvalg bliver et nationalt opgør om støtten til USA's krig i Irak og kampen mod terror i Baskerlandet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En verbal hanekamp. Sådan kan kampagnen op til det spanske lokalvalg søndag bedst betegnes. Egentlig skal spanierne kun afgøre, hvem der skal bestemme i kommunerne og i 13 af landets 17 selvstyrende regioner. Men lederne af de to største partier, de konservative og socialisterne, har toppedes, som om det var et parlamentsvalg og hakket på hinanden med emner som terrorfrygt og krigen mod Irak.

Vigtig generalprøve på parlamentsvalg
Valget er da også en vigtig strømpil for eller generalprøve på parlamentsvalget til næste år, hvor socialisterne vejrer morgenluft efter otte år i opposition.

»Med sin støtte til USA's krig mod Irak har José Maria Aznar placeret Spanien på den internationale terrorismes liste over mulige mål. Hvad man sår i Bagdad, høster man i Casablanca«, sagde socialistlederen José Luis Rodriguez Zapatero efter attentaterne i Marokko, hvor tre af de 41 dræbte var spaniere.

Krigsmodstand
De bemærkninger ramte Aznar på hans ømmeste sted. For et par måneder siden demonstrerede millioner af spaniere mod krigen, og nogle af dem hidsede sig så meget op, at de angreb konservative politikere med æg og skraldeposer og deres partikontorer med spraymaling og sågar brandbomber.

Ni ud af ti var uenige med Aznarregeringen, og som følge deraf havde socialistpartiet taget føringen i meningsmålingerne.

Aznar: Zapatero har tabt besindelsen
Zapateros bemærkninger opildnede Aznar på et vælgermøde i Barcelona:

»Problemet med terrorismen skal løses ved at udvise et stærkt internationalt sammenhold og ved at behandle alle terrorister ens, uanset om de hedder al-Qaeda eller ETA«, sagde Aznar, der beskyldte Zapatero for »at have tabt besindelsen, ligesom han taber valget«.

Zapatero: Aznar adlyder det mindste vink fra USA
Zapatero holdt dog ikke op:

»Kongressen i USA har besluttet at tildele Aznar en fortjenstmedalje, fordi han dansede efter Bushs pibe, og fordi han gjorde det modsatte af, hvad et stort flertal af spanierne ønskede«.

Støtte til uforsonlig kurs overfor ETA
Den fik lov at stå uimodsagt og er da også svær at give igen på. Faktum er, at Aznar fik sine landsmænd på nakken, fordi han allierede sig med Bush og Blair på Azorerne.

Men faktum er også, at et lige så stort flertal støtter hans uforsonlige kurs over for de baskiske ETA-terrorister.

Hårdere kurs
Mere politi, mere sikkerhed, mere fremgang, længere fængselsstraffe til terroristerne samt hårdere kurs over for den illegale immigration er temaer, Aznar har slået på i valgkampen for at vinde de tabte point tilbage.

Ligesom han har glædet sig over højesterets beslutning om at forbyde ETA's støtteparti, Batasuna.

En beslutning, der efter justitsminister José Maria Michavilas mening betyder, »at skatteyderne for første gang i 25 år ikke kommer til at betale for, at ETA kan deltage i et valg, og at der for første gang ikke vil blive valgt borgmestre i Baskerlandet, der forsvarer terrorismen«.

Men som også allerede har fået USA til at optage det yderligtgående separatistparti på sin terrorliste sammen med ETA.

Spansk korttidshukommelse
Flere mener, at spanierne har en usædvanlig kort hukommelse. De seneste meningsmålinger for et par dage siden viser nemlig, at de konservative har vundet det tabte terræn tilbage og nu ligger side om side med socialistpartiet.

Dog med den store usikkerhedsmargin, at knap hver femte vælger endnu ikke har besluttet, hvor han eller hun vil sætte sit kryds.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere