0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Putins strammer grebet om pressen

Et nyt lovforslag gør det muligt for Kreml at lukke kritiske medier under valgkampen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et nyt lovforslag, som torsdag fik grønt lys af et lovudvalg i den russiske Statsduma og ventes at blive vedtaget inden sommer, gør det muligt for Kreml at lukke kritiske medier under efterårets valgkamp.

Lovforslaget er det seneste af en lang række stramninger i pressefriheden, der er blevet gennemført i løbet af Putins præsidentskab.

Medier kan få det røde kort
Det ventes at blive fremsat på trods af de indskrænkninger i pressefriheden, som de russiske medier - i et forsøg på at imødekomme myndighederne og dermed undgå, at loven blev gennemført - tidligere selv har været med til at udforme.

Lovforslaget gør det muligt for den centrale valgkommission at lukke et massemedium i resten af valgkampen, såfremt det har forbrudt sig to gange mod valgkampreglerne.

Opgør med skjult politisk propaganda
En af de mest omdiskuterede regler i den lov, som Dumaen vedtog i slutningen af marts, er, at pressen ikke har ret til 'at give præferencer til nogen af kandidaterne'.

Det sker for at forhindre skjult reklame for enkelte kandidater, som har været et stort problem i de russiske massemedier under de tidligere valg.

Kattepine for medier
Men bestemmelsen er, ifølge kritiske pressejurister, så åben, at medierne er tvunget til enten ikke at skrive om valget eller skrive lige meget om alle, hvis de vil være sikre på ikke at blive lukket.

Samtidig er enhver forudsigelse af valgets formentlige resultat, bortset fra deciderede meningsmålinger, forbudt.

Mangel på klare regler
Ifølge Oleg Panfilov, der er direktør for Center for Journalistik i Ekstreme Situationer i Moskva, er lovforslagets problem, at der ikke er en klar regel for, hvornår man bryder reglerne for god presseskik.

Hvilket betyder, at myndighederne reelt set kan lukke de medier, de ønsker.

Frie hænder til at udslette massemedier
»Jeg er bange for, at hvis Dumaen accepterer disse tilføjelser til presseloven, så vil både den centrale valgkommission og de regionale komitéer have frie hænder til at udslette massemedierne«, siger Oleg Panfilov.

Lovforslaget er det seneste i en lang række af indskrænkninger i pressefriheden, som har set dagens lys efter Putins overtagelse af præsidentposten i år 2000.

Putin blandt de ti værste pressefjender
Indgreb, som i slutningen af 2001 fik organisationen American Journalism Review til at placere Putin som nummer fem på dets liste over pressens ti værste fjender.

Hvilket var lige efter Zimbabwes præsident Robert Mugabe.

Befolkningen går ind for censur
Samtidig tyder alt dog på, at Putin har befolkningen bag sig i spørgsmålet.

I en meningsmåling, som det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek fik foretaget, svarede hele 57 procent af de adspurgte, at de var for en 'genetablering af censur'.

Gidselaffæren
Ønskerne om stramninger i pressefriheden blev forstærket af gidseldramaet i Moskva i oktober måned sidste år.

Umiddelbart efter gidselaffæren fremsatte Dumaen under indtryk af den ophedede debat et forslag om markante stramninger i mediernes muligheder for at dække terrorangreb og myndighedernes antiterroraktioner.

Men det forslag ønskede Putin, efter pres fra hovedparten af de russiske medier og fra Vesten, ikke at godkende. Det på trods af, at han udadtil delte den markante kritik af enkelte af de russiske mediers dækning af gidselaffæren.

'Antiterrorkonvention'
I stedet nedsatte en gruppe af de største russiske medier en arbejdsgruppe, der sammen med regeringens folk skulle finde frem til et kompromis.

Det resulterede i en 'antiterrorkonvention', der medfører, at de russiske medier ikke uden en specifik tilladelse må interviewe personer, som de russiske myndigheder betegner som terrorister.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere